NEYE søger erfaren salgsassistent til vores butik i Rødovre Centrum

Til vores butik i Rødovre Centrum søger vi en naturlig, engageret og motiveret salgsassistent med passion for at sælge og udvikle salget i vores butik. Din rolle som salgsassistent bliver at sikre den gode oplevelse for vores kunder og samtidig skabe solid udvikling og resultater i butikken i samarbejde med butikschefen. Du skal have lysten til en travl hverdag med udfordringer og evnen til at skabe positiv energi blandt kunder og kollegaer.

Jobindhold:

Du bliver butikschefens højrehånd og stedfortræder og er medansvarlig i alle de opgaver, som findes i forbindelse med den daglige drift i butikken. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og have ansvar, samt at blive målt på din indsats.

Dine Primære arbejdsopgaver:

Videreudvikle butikken og personale med fokus på kvaliteten af salg og service i samarbejde med butikschefen, samt sørge for at butikken altid fremstår indbydende for vores kunder. 

Personligt salg og service, samt sikre gode kundeoplevelser

Efterlevelse af fastlagte budgetter i samarbejde med butikschefen

Efterlevelse af KPI’er som er fastlagt (Basket size mv.)

Salgsfremmende tiltag i butikken, selvstændigt og i samarbejde med butikschefen

Varemodtagelse, opfyldning og Visuelt merchandise

Arbejde i overensstemmelse med vores kædekoncept

Jobprofil:

Du har stor erfaring med personligt salg fra detailhandel og gerne modebranchen. Derudover har evnen til at skabe kundekontakt, opbygge gode kunderelationer, samt skabe mersalg og god stemning i butikken. 

Du elsker at sælge, inspirere og videreudvikle salget 

Du har en kundeorienteret serviceopfattelse

Du er selvstændig og ikke er bange for at tage fat

Du er proaktiv, initiativrig og viser engagement i jobbet

Du har et højt energiniveau og en positiv livsindstilling

Vi tilbyder:

Et interessant job i en dynamisk modevirksomhed, hvor kvalitet og funktionalitet, samt det gode formål er i fokus. Du vil have et tæt samarbejde med butikschefen og rig mulighed for medindflydelse. Vi er et team af engageret kollegaer, der arbejder for fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.

Løn efter kvalifikationer, bonusordning samt en attraktiv personalekøbsordning.

Tiltrædelse: Den 1. oktober 2023 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen. 

Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger, så send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet. 

Ansøgning og CV med billede sendes via Jobindex

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Butikschef Diana Sørensen på telefon 36411046.

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg