NEYE søger erfaren salgsassistent til vores butik på Østerbro

Til vores butik på Trianglen, søger vi en naturlig, engageret og motiveret salgsassistent med passion for at sælge og udvikle salget i vores butik. Din rolle som salgsassistent bliver at sikre den gode oplevelse for vores kunder og samtidig skabe solid udvikling og resultater i butikken i samarbejde med butikslederen. Du skal have lysten til en travl hverdag med udfordringer og evnen til at skabe positiv energi blandt kunder og kollegaer.
Jobindhold:
Du bliver butikschefens højre hånd og stedfortræder og er medansvarlig i alle de opgaver, som findes i forbindelse med den daglige drift i butikken. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og have ansvar, samt at blive målt på din indsats.

Dine primære arbejdsopgaver:
Videreudvikle butikken med fokus på kvaliteten af salg og service i samarbejde med butikschefen, samt sørge for at butikken altid fremstår indbydende for vores kunder.

  • Personligt salg og service, samt sikre gode kundeoplevelser
  • Efterlevelse af fastlagte budgetter i samarbejde med butikslederen
  • Efterlevelse af KPI’er som er fastlagt (basket size mv.)
  • Salgsfremmende tiltag i butikken, selvstændigt og i samarbejde med butikschefen
  • Varemodtagelse, opfyldning og visuelt merchandise
  • Arbejde i overensstemmelse med vores kædekoncept

Jobprofil:
Du har stor erfaring med personligt salg fra detailhandel og gerne modebranchen. Derudover har evnen til at skabe kundekontakt, opbygge gode kunderelationer, samt skabe mersalg og god stemning i butikken.

  • Du elsker at sælge, inspirere og videreudvikle salget
  • Du har en kundeorienteret serviceopfattelse
  • Du er selvstændig og ikke er bange for at tage fat
  • Du er proaktiv, initiativrig og viser engagement i jobbet
  • Du har et højt energiniveau og en positiv livsindstilling
Vi tilbyder
Et interessant job i en dynamisk modevirksomhed, hvor kvalitet og funktionalitet, samt det gode formål er i fokus. Du vil have et tæt samarbejde med Butikslederen og rig mulighed for medindflydelse. Vi er et team af engageret kollegaer, der arbejder for fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.

Løn efter kvalifikationer, bonusordning samt en attraktiv personalekøbsordning.

Tiltrædelse: Snarest efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen.

Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger, så send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet.

Ansøgning og CV med billede sendes via Jobindex

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg