½

Nyt bæredygtigt taskebrand skal skubbe til både forbrugerne og NEYEs fokus på ansvarlighed

ImageBanner_3200x851_Again-shopper.jpg

Ansvarlighed er den nye ordentlighed - Again

Pressemeddelelse 15.11.2021

Vi har alle et ansvar for at skabe en mere bæredygtig verden. Med Again begynder vi med ét brand, men vi gør det ordentligt, som vi altid har gjort. For os er ansvarlighed nemlig også lig med ordentlighed,” siger Camilla Raffnsøe, adm. direktør i Danmarks største taskekæde NEYE.

Med NEYEs første bæredygtige own brand primært henvendt til yngre kvinder, tager de ikke bare den unge generation alvorligt, når det kommer til ønsket om at være bæredygtige og trendsættere, de går et spadestik dybere. For Again er ikke blot en ny kollektion af tasker, det er også en mere bæredygtig tilgang til verden og måden at drive virksomhed på.

 

Again brandet henvender sig til den yngre, aktive, modebevidste kvinde. Kollektionen er fremstillet i bæredygtige materialer og med høje krav til kvalitet, der holder. Med eksklusive designdetaljer i nylon, mesh, quilt og rubber får kollektionen et sporty udtryk. Taskerne er holdbare og i klassiske farver, der sikrer, at de forbliver tidløse - og kan bruges again og again i mange sæsoner.

 

Ny kollektion sætter nye standarder for recycling

Again taskerne er, som nogle af de første i Danmark, GRS-certificerede, som står for ‘Global Recycled Standard’. Certificeringen er en tryghed for forbrugerne, da det er den strengeste standard indenfor genbrug af materialer i produkter som tasker og andre varer. Der er derfor en sikkerhed for forbrugerne i, at det produkt, de køber, også rent faktisk er produceret af genbrugs-materialer. Again taskerne er fremstillet af nylon, plast og polyester, der kommer fra overskudsproduktion i industrien eller fra brugte PET flasker. Endvidere accepteres der ingen skadelige kemikalier i produktionen af Again tasker.

 

Som alle andre virksomheder ønsker NEYE at forholde sig til den verden, de opererer i. Man skal have levet under en sten de seneste år for ikke at have hørt om bæredygtighed - men selvom det er et ord, der bliver brugt i flæng, har det mange forskellige betydninger og grader.

 

For NEYE betyder bæredygtighed at tage et ansvar for sin omverden - ikke kun i forhold til klima og miljø, men også et socialt ansvar. Med GRS-certificeringen er der også fokus på den sociale bæredygtighed. Det er den eneste certificering, som kombinerer både miljø og sociale forhold.

 

“Som alle ansvarlige virksomheder, har vi et særligt fokus på den grønne og sociale bæredygtighed. Vi har siden 70’erne støttet dansk kræftforskning, ved at donere NEYE-butikkernes overskud til den gode sag. Den agenda holder vi fast i, men vi har også et ønske om at bidrage til en grønnere fremtid. Derfor har vi taget et grundigt kig på vores brands. Again er kun begyndelsen på rejsen mod at være en endnu mere ansvarlig virksomhed – også når det kommer til vores fodaftryk fra måden, vi producerer på” siger Camilla Raffnsøe.

 

Samtidig har NEYE et ønske om at differentiere sig i markedet – som de har gjort i 140 år ved at designe og producere tasker, der holder. Og netop det, er det nye brand Again, der føres eksklusivt i NEYE, et udtryk for.

 

Again er netop landet på neye.dk og i alle NEYE-butikker landet over. Priserne ligger fra 199 til 899 kroner.

 

For yderligere info, kontakt venligst:

Camilla Raffnsøe, adm. direktør, NEYE

camilla.raffnsoe@neye.dk/ +45 2234 2256

 

Download udvalg af pressebilleder her:

https://www.neye.dk/pr-presse/pr-pressemateriale-again/