NEYE søger elever

Drømmer du om en karriere inden for mode, salg og service og har du lysten til at gøre en positiv forskel og skabe resultater, er du måske den, som vi står og mangler?

Vi søger en passioneret og resultatorienteret salgselev, der har lyst til at uddanne sig i en unik og veldrevet butikskæde. Du bliver en del af et stærkt NEYE-fællesskab med støtte fra dine kollegaer og bliver klædt på til at blive en succes indenfor salg. Der er plads til at udfolde dit talent og mulighed for at videreudvikle dig, så du på sigt kan blive souschef eller butikschef i en af vores butikker. Har du har ambitionerne og viljen, så har vi helt sikkert også en plads til dig. 

I NEYE elsker vi tasker og kufferter i alle afskygninger - og vi søger pr. 1. Oktober 2023 elever til flere af vores butikker, som deler samme passion. 

Som salgselev i NEYE indgår du i en travl hverdag hvor omdrejningspunktet er kundeoplevelsen, vi arbejder ud fra målsætningen om at give vores kunder mere end de forventer, hvilket stiller krav til vores rådgivning, service og ekspertise. Vi klæder dig på, så du bliver ekspert i vores koncept og alle vores produkter igennem undervisning af Leverandører, salgstræner, de oplæringsansvarlige, og skoleophold. Derudover får du to inspirerende elevdage med besøg på hovedkontoret.

Vores ambition er at uddanne de dygtigste sælgere inden for lædervarebranchen med en 2-årig elevuddannelse, som giver dig stor indsigt i områder indenfor især salg og service men også merchandising og butiksdrift. Du bliver en vigtig del af det daglige team og fællesskab i butikken, hvor vi arbejder for et fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø. 

Vi forventer, at du:

  • Brænder for at give alle vores kunder en ekstra god shopping oplevelse
  • Har lysten til at udvikle dit talent inden for salg og service
  • Er imødekommende, social og serviceminded
  •  Er udadvendt, positiv og har et smittende humør
  • Er selvstændig og engageret
  • Har en naturlig interesse for mode og trends
  • Trives med en spændende hverdag i et travlt og professionelt miljø.

Vi tilbyder dig:

  • En spændende 2-årig detailuddannelse inden for mode i lædervarebranchen
  • Et elevjob med masser af udfordringer 
  • En karriere indenfor kundeservice, personligt salg og salg af kvalitetsprodukter
  • Gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • 4 x 2 ugers skoleophold under elevforløbet på Handelsfagskolen i Skåde
  • Masser af engagerede, passionerede og faglærte kollegaer
  • Attraktiv personalekøbsordning og bonusordning
  • Løn i henhold til gældende overenskomst


Adgangskrav: 
For at du kan blive salgselev, skal du opfylde et af følgende uddannelseskrav: 

  • Du har gennemført EUD/EUX/GF2 med fagretning inden for detailhandel
  • Du har gennemført STX, HF, HTX samt et 10 ugers EUD-S forløb med fagretningen detailhandel 
  • Du har gennemført HHX samt et 5 ugers EUD-S forløb med fagretningen detailhandel 
  • Du har en 2-årige HG 

Butikker:

Det er vigtigt, at du i overskriften i din ansøgning skriver i hvilken af vores butikker du søger elevplads.

København, Sjælland og Fyn

  • Købmagergade 
  • Rødovre Centrum
  • Vestsjællandscentret, Slagelse

Lyder ovenstående interessant og ønsker du at være en del af vores team, så send din ansøgning, CV og billede, samt relevante eksamenspapirer til Regionschef Karina Renosto på kar@neye.dk med ”Elev” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Den 29. September 2023.

Har du spørgsmål til stillingen som elev, er du velkommen til at kontakte: Regionschef Karina Renosto på 51 14 69 38.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

STILLINGEN ER BESAT

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg