Om dit valg falder på en kuffert med 2 eller 4 hjul (trolley eller spinner), hardcase eller softcase, afhænger af hvilken ferie du skal på.
2 hjul
Kufferter med to hjul er oplagte til storbyferier. Her kan det være svært at gå ned igennem små snørklede gader, med et underlag af brosten, trækkende med en firehjulet kuffert. Hvis kufferten derimod kun har to hjul er det langt nemmere at trække den efter sig, selvom underlaget er ujævnt, da de er langt mere terrængående og ofte har større hjul, der kan komme op og ned af kantsten.
4 hjul
Kufferter med fire hjul er oplagte til charterferier eller business rejser, hvor du bliver transporteret nemt og bekvemt fra lufthavnen til hotellet og tilbage igen. Denne type kuffert er meget nemmere at manøvrere rundt med på et lige underlag, og du behøver nærmest ikke trække kufferten, men blot skubbe let til den.
Hardcase
Hardcase kufferter er ofte fremstillet i polycarbonat, som giver en ekstrem holdbarhed. Denne type kuffert er god til at sikre skrøbelige genstande i bagagen. Derudover er den lettere at holde ren og dens overflader absorberes ikke af vand.
Softcase
Softcase kufferter er fremstillet i stof, og beskytter derfor ikke din bagage på samme måde som en hardcase kuffert. Denne type kuffert har dog den fordel, at de ofte er lidt lettere. Nogle kan trykkes en smule sammen, hvis de ikke er fyldt helt op, hvilket gør dem lidt mere fleksible. De fås også med mange små indre og ydre rum, som giver ekstra tilgængelighed.
Hvis du har brug for en kabinekuffert i hardcase eller softcase, skal du kigge efter kufferter, der er max 55 cm., eller som på anden vis er angivet som kabinekuffert.
Se alle kabinekufferter