NEYE søger grafisk designer/content creator – deltidsstilling

Til vores hovedkontor i Greve søger vi en idérig og passioneret grafisk designer/content creator til at varetage produktion af visuelt materiale primært til offline, SoMe og nyhedsbreve. Du bliver, som del af vores marketing- og onlineteam, ansvarlig for NEYEs visuelle identitet på tværs af fysiske og digitale kanaler. Stillingen er en deltidsstilling med ca. 20 timer/uge og gerne med opstart til august.
Vil du være med til at tegne NEYE i fremtiden?

 

Brænder du for mode, tendenser og grafisk design? Og har du lysten til at være en del af en virksomhed, der samtidig arbejder for kampen mod kræft? Så kom og brug dit overskud et sted, hvor du gør en forskel.

Arbejdsopgaver:

Sparre og idégenerere med dine kolleger i marketing- og onlineteamet.

Udvikle identitets- og kampagnemateriale til såvel fysiske som digitale kanaler.

Udvikle og færdiggøre POS- og annoncemateriale til NEYE butikkerne.

Udvikle og færdiggøre visuelt indhold (display, video/animationer) til digitale kanaler (primært SoMe og nyhedsbreve) 

Personprofil:

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for grafisk design og/eller visuel kommunikation. Du arbejder fortroligt i Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator og kan udarbejde video/animationer.

Du følger med i de nyeste tendenser inden for dit felt – og finder det naturligt at udvikle dig i forhold til sociale medier, AI mv.

Du har minimum et par års relevant erfaring fra lignende stilling.

Du er en kreativ sjæl med god æstetisk sans og forståelse for, at æstetik og det kommercielle budskab skal kombineres. Kreativitet og struktur går hånd i hånd hos dig.

Du trives med en travl hverdag med mange forskellige opgaver, stramme deadlines og arbejder selvstændigt og detaljeorienteret med en proaktiv og positiv tilgang. Du kan selv sætte i gang, følge op, koordinere og færdiggøre opgaver.

Ansøgning:

Stillingen er en deltidsstilling på ca. 20 timer/uge med tiltrædelse til august (afhængigt af dine sommerferieplaner). Vi finder sammen ud af, hvordan de 20 timer bedst fordeles. På sigt kan stillingen evt. udvides til en fuldtidsstilling med mere vægt på content creator-delen. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt en attraktiv personalekøbsordning.

Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, så upload gerne din hurtigst muligt og senest den 13/6-24 via Jobindex, hvis ovenstående passer på dine kvalifikationer og interesseområder. Vi vil bede dig om at vedlægge/linke til relevante grafiske løsninger, som du er specielt stolt af og som du synes, vi skal se.

Da vi indkalder til samtaler m.m. gennem Jobindex, så hold venligst øje med mails herfra, og tjek spam/uønsket post, så vi ikke risikerer, at du ikke får vores beskeder.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Brand Director Anja Fico på telefon 41 69 10 02.

STILLINGEN ER BESAT

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg