Professor, MD, PhD, Inge Marie Svane, National Center for Cancer Immune Therapy (CCIT-DK), Onkologisk Afdeling, Københavns Universitetshospital
Modermærkekræft er en aggressiv form for hudkræft, som rammer et stigende antal danskere – herunder flere unge voksne. Ved fremskreden sygdom er immunterapi med såkaldte immun-checkpoint-hæmmere i dag den mest effektive og godkendte behandling. Selvom mange patienter har gavn af denne behandling, oplever op mod 50% desværre ingen effekt. Der er derfor et stort behov for nye, mere effektive behandlingsmetoder.
T-celleterapi er en personlig form for immunterapi, hvor patientens egne immunceller (T-celler) anvendes. Behandlingen indebærer, at T-celler isoleres fra en vævsprøve af kræftknuden, aktiveres og opformeres i laboratoriet. Herefter gives de tilbage til patienten for at angribe og bekæmpe kræften.
I et internationalt fase III-forsøg, gennemført i samarbejde med et kræftforskningscenter i Holland, demonstrerede vi, at T-celleterapi havde effekt hos op mod 50% af patienter med fremskreden modermærkekræft, hvor standardbehandling ikke havde haft virkning. Resultaterne, som blev publiceret i 2022, markerede et vigtigt gennembrud inden for feltet.
Med støtte fra NEYE-Fonden er vores mål at forbedre T-celleterapien yderligere. Vi vil gøre det ved at undersøge de immunologiske karakteristika, som er afgørende for, at patienterne har effekt af behandlingen. Dermed ønsker vi også at forbedre udvælgelsen af patienter, som får gavn af behandlingen, da T-celleterapi er intensiv og forbundet med mange alvorlige bivirkninger. Denne forskning er vigtig, da den ville kunne bruges til at forbedre behandlingen, og gøre den mere effektiv for fremtidige patienter.
DMSc, Professor, Anton Pottegård, Forskningsleder ved Sygehusapotek Fyn, Syddansk Universitet
Tyktarmskræft er en af de mest udbredte og dødelige kræftformer på verdensplan og forekomsten er stigende. Personer med type-2 diabetes har en øget risiko for at udvikle denne sygdom. Visse diabeteslægemidler, herunder metformin og dipeptidyl peptidase-4 (DPP-4) hæmmere, menes at kunne påvirke kræftrisikoen, men evidensen er ikke entydig.
Metformin, som er det mest anvendte diabeteslægemiddel, har vist lovende resultater i forhold til
kræftforebyggelse. For DPP-4-hæmmere er resultaterne mere modstridende. Nogle studier peger på en øget risiko, mens andre ikke finder nogen sammenhæng. Derudover tyder noget på, at effekten af disse lægemidler kan være forskellig for mænd og kvinder.
I dette projekt vil vi undersøge, om brugen af de antidiabetiske lægemidler metformin og DPP-4-hæmmere påvirker risikoen for at udvikle tyktarmskræft blandt personer med type-2 diabetes. Vi vil analysere data fra de danske sundhedsregistre for at få indsigt i sammenhængen mellem disse lægemidler og kræftforekomst, og vi vil undersøge, om effekten varierer mellem kønnene.
Resultaterne af dette projekt, som er støttet af NEYE-Fonden, vil bidrage med vigtig viden, der kan forbedre retningslinjer for diabetesbehandling, understøtte mere målrettede forebyggelsesstrategier og styrke beslutningsgrundlaget for både patienter og klinikere.
Klinikchef, Professor, PhD, Ulrik Niels Lassen, Onkologisk Klinik og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
NEYE-Fonden har med denne donation støttet min forskning de kommende 2 år, så jeg kan forfølge mit håb med at forbedre kræftbehandlingen. Projekterne tager udgangspunkt i undersøgelse af kræftgener (gensekventering), med henblik på at øge forståelsen af grundlæggelse mekanismer for kræftvækst, og for at målrette behandlingen bedre til den enkelte patient. Vores gruppe har gensekventeret over 5.000 patienter de seneste 10 år, og vi har været med til at udvikle flere nye behandlinger, som nu er blevet rutinebehandling for mange patienter.
Vi har desuden arbejdet på systematisk at udvikle en model for at indsamle resultater fra de elektroniske patientjournaler, og ved at kombinere patientforløb med den biologiske viden fra gensekventering (kaldet translationel forskning) kan vi blive klogere på, hvilke patienter der skal i behandling hvornår, og også hvilke behandlinger, der ikke hjælper – og derved spare patienter for virkningsløs behandling og unødige bivirkninger. Vores datagrundlag er nu blandt de største i verden.
Som leder af det nationale forskningscenter for hjernetumorer (DCCC-BTC) vil jeg bl.a. sikre, at vi samler disse data på tværs af hele landet, i håb om at forbedre prognosen for denne alvorlige sygdom.
DMSc, Professor, Julie Gehl, Onkologisk Klinik, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Hudtumorer – uanset kræfttype – har i mere end 20 år kunnet behandles effektivt med elektro-kemoterapi. Behandlingen foregår ved, at patienten får kemoterapi via en blodåre, hvorefter der kortvarigt sendes strøm gennem tumorerne med nåle. Strømmen gør kræftcellernes overflade kortvarigt mere gennemtrængelige, så kemoterapien lettere kan trænge ind i cellerne og ødelægge dem. Behandlingen gives som regel kun én gang.
Mindre studier tyder på, at man muligvis kan halvere kemoterapimængden uden at miste den ønskede effekt. Med hjælp fra NEYE-Fonden undersøger vi i et lodtrækningsforsøg, om en lavere dosis kemoterapi er lige så effektivt som standard dosering, når man behandler hudtumorer med elektrokemoterapi. Ud over behandlingseffekten ser vi også på patienternes livskvalitet før og efter behandlingen gennem interviews. Derudover undersøger vi optagelsen og udskilningen af kemoterapien i blodet og tumorvævet afhængig af patientens alder, nyrefunktion og overfladeareal.
Resultaterne fra forsøget kan give vigtig ny viden om elektro-kemoterapi potentielt føre til, at man kan anvende en lavere dosis kemoterapi i behandlingen. Det vil kunne skåne mange, ofte svækkede patienter, for unødige bivirkninger uden at gå på kompromis med behandlingen.
300.000,-
PhD, Associate Research Professor in Surgery, Henry George Smith, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
300.000,-
DMSc, Professor, Marja Helena Jäättelä, Københavns Universitet
210.526,-
PhD, Junior PI & Senior Researcher, Anna Wilhelmson, Finsenlaboratoriet, Center for cancer og organsygdomme, Københavns Universitetshospital
