Tasker i dansk design

Hos NEYE elsker vi tasker. Men vi er særligt begejstrede for de mange danske brands, der med sans for både stil og kvalitet, forkæler vores garderobe. Mød nogle af de populære danske mærker, som hitter inden for tasker og accessories.

Adax

Adax forener trends og funktionalitet med lækkert design og gennemførte detaljer. Brandets kerneværdier bygger på kvalitet, funktionalitet, tidløst design og social ansvarlighed. De følger tidens trends og tendenser, men med respekt for det skandinaviske og klassiske design.

HERA

HERA har et feminint udtryk og med en høj detaljeringsgrad, både i designet udenpå og i indretningen af taskerne. Stilen er skandinavisk med et internationalt udtryk og afspejler tendenserne fra hverdagens fashionistaer. De smukke detaljer kan findes i alt fra materiale, struktur, syninger og spænder.

Rains

Rains er kendt for deres regntøj og vandtætte accessories, der er lige dele fashion og funktionalitet. Stilen er minimalistisk og farverne er altid i tråd med tiden. Rains er også stor på den internationale modescene med deres klare genkendelige silhuetter og skarpe fokus på detaljen.

Depeche

Designfilosofien bag Depeche er at “dare to be genuine”. At forfølge en oprigtig passion for ægte læder. At have modet til at omfavne det feminine, det rå, det smukke og de underspillede detaljer. Depeche matcher modens tendenser, men er altid tro mod brandets eget DNA.

Aura

Stilen fra Aura er klassisk og feminin, med detaljer fra tidens trends. Brandet er populært hos mange danske kvinder, på tværs af alder. Det er kvalitetstasker i tidløst design og gennemtænkt funktionalitet. Også prisen er venlig, så det er svært ikke at holde af skønne Aura.