Juni 2020: 1.709.000 kroner

I juni måned donerede NEYE-Fonden endnu 1,7 mio. kroner til forskning i kræft. Denne gang går pengene til såvel et 5-årigt NEYE Professorat omhandlende personlig medicin (gensekventering) med henblik på målrettet behandling samt et selvstændigt forskningsprojekt indenfor præcisionsmedicin til patienter med uhelbredelig hjernekræft (glioblastom).

1.134.000,- til 5-årigt NEYE Professorat (2020-2024) i Personlig medicin (gensekventering)

Ledende overlæge, Professor Ulrik Lassen ved Onkologisk Klinik, Rigshospitalet samt Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet:

”Ved gensekventering kan man identificere abnorme udtryk af kræftgener (mutationer), der er afgørende for kræftsygdommen hos den enkelte patient. Det kan give mulighed for målrettet behandling med lægemidler rettet mod sådanne ændringer. Gensekventering kan derfor få betydning for fremtidig udvikling af lægemidler og kan medføre nye behandlingsmuligheder af kræft.
Målet med forskningen er at skabe en klinik, hvor patienter kan tilbydes omfattende gensekventering med henblik på målrettet behandling, og hvor data indsamles systematisk til brug for fremtidig forskning. Hermed er vi med til at udvikle nye målrettede behandlinger og dokumentere effekten”.

575.000,- til forskning i Præcisionsmedicin til patienter med uhelbredelig hjernekræft

Overlæge, Dr. Med. Hans Skovgaard Poulsen ved Centre for Cancer and Organic Diseases, Rigshospitalet:

”Glioblastom (GBM) er en uhelbredelig type hjernekræft med begrænsede behandlingsmuligheder. Den gennemsnitlige overlevelse fra diagnose til død er 14 – 18 måneder. Omfattende molekylær forskning er blevet udført indenfor GBM. Dette har givet ny viden om de mulige mekanismer, der driver kræftsygdommen til at vokse og sprede sig. Men ingen undersøgelser har hidtil anvendt den molekylære indsigt som basis for ny behandling. Det er dét, vi nu vil.

De fleste forsøg har været på patienter med tilbagefald, hvor kræftsygdommen har udviklet sig til at være en meget aggressiv tumor og mindre følsom overfor gængs behandling. Ofte er patienter med tilbagefald betydeligt mere skrøbelige og tåler ikke behandling.

Derfor vil vi udføre vores kliniske forsøg allerede på diagnosetidspunktet, på patienter, der har en god almentilstand. Hvis en patient udviser en bestemt type af genetiske ændringer, kan vi således målrette behandlingen præcist mod denne ændring”.