Kræft i bugspytkirtlen er en meget alvorlig sygdom, der af mange betragtes som en dødsdom. Antallet af tilfælde er stigende, og sidste år blev over 1.000 danskere diagnosticeret med sygdommen. Af disse forventes blot 8% at være i live 5 år efter diagnosen. Operation er den eneste potentielt helbredende behandling, men er kun relevant, hvis kræften ikke har spredt sig udenfor bugspytkirtlen. I kun 20% af alle tilfælde vurderes operation at være gavnlig, mens resten af patienterne må tilbydes enten livsforlængende kemoterapi eller blot symptombehandling.
På diagnosetidspunktet vurderer man kræftens udbredelse ved hjælp af en CT-scanning. Denne er god til at vurdere selve kræftknuden, men er mindre egnet til at identificere eventuel spredning af kræftsygdommen til leveren. En del patienter med uopdaget kræftspredning til leveren vil derfor gennemgå nyttesløse operationer, der forringer deres i forvejen begrænsede overlevelsesmuligheder. Den forringede overlevelse skyldes, at de har været udsat for en meget omfattende operation, der forsinker starten på deres livsforlængende kemoterapi, idet det tager lang tid at restituere efter en sådan operation.
Nyere, mindre studier tyder på, at en MR-scanning kan være bedre end en CT-scanning til at opdage kræftspredning til leveren. Der er dog aktuelt meget begrænset bevis for dette, idet studierne har været små og metodologisk ikke optimale. I dette landsdækkende studium - støttet af NEYE-Fonden - som vil være det første lodtrækningsforsøg, der sammenligner de 2 scanningsmetoder specifikt for patienter med bugspytkirtelkræft, vil vi undersøge potentialet og mulighederne for brug af MR-scanning til vurdering af selve kræftknuden samt eventuel spredning til leveren hos patienter med bugspytkirtelkræft.
Vi vil desuden undersøge, om brugen af den forventeligt bedre MR-scanning, kan direkte overføres til en forbedret overlevelse for patienter med kræft i bugspytkirtlen. Vi forventer, at vi vil kunne bidrage til at forbedre udvælgelsen af hvilke patienter, der har gavn af operation og dermed forbedre overlevelsen hos patienter med bugspytkirtelkræft.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark, og antallet af brystkræfttilfælde er stigende, med gennemsnitligt 4824 tilfælde årligt i perioden 2016-2020. Svær overvægt øger risikoen for brystkræft. Derudover ses også en forværret prognose blandt brystkræftpatienter med svær overvægt. I Danmark er der flere overvægtige end normalvægtige. En følgesygdom til svær overvægt er type 2 diabetes, som øger risikoen for brystkræft med op mod 20%. Brystkræftpatienter med type 2 diabetes har ofte også et forværret sygdomsforløb.
En mulig strategi for at forstå de bagvedliggende mekanismer er at se på overvægtsassocierede biomarkører i blodet samt rundt tumoren og undersøge om nogle af disse påvirker tumoren til at vokse og spredes. Vi vil i dette projekt - støttet af NEYE-Fonden - undersøge associationen mellem niveauer i blodet af kolesterol, fedtstoffer og betændelsesmarkører og prognosen blandt brystkræftpatienter med svær overvægt og/eller type 2 diabetes.
Derudover vil vi undersøge forskelle i brystets fedtvæv hos normalvægtige versus svært overvægtige patienter med brystkræft. Vi ønsker at forbedre det kliniske resultat for brystkræftpatienter med overvægt og/eller type 2 diabetes. Håbet er, at vi kan finde prognostiske biomarkører, som kan hjælpe med at identificere patienter med øget tilbøjelighed til en dårligere prognose (øget risiko for tilbagefald af brystkræft og/eller død). På sigt ønsker vi at bidrage til at udvikle et interventionsprogram til denne gruppe af patienter og forbedre behandlingsresultaterne.
Læs mere om projektet
Immunterapi (Immun-checkpoint-hæmmere) har forbedret overlevelsen ved flere typer af kræft, bl.a. modermærke-, lunge- og nyrekræft. Immunterapien kan medføre, at kroppens immunforsvar ikke blot angriber kræften, men også kroppens organer, hvilket kan medføre alvorlige og livstruende bivirkninger. Bivirkningerne minder meget om de tilstande, som kendes som autoimmune sygdomme. En af disse bivirkninger er tarmbetændelse (ir-colitis), som viser sig som diarré. Hvis ikke tilstanden kommer under kontrol kan det medføre hul i tarmen, som er en livstruende tilstand. Håndteringen af ir-colitis er udokumenteret og man læner sig op af erfaringen ved den kendte autoimmune sygdom colitis ulcerosa. Behandlingen består af høje doser binyrebarkhormon i mange uger.
Binyrebarkhormon i denne situation er dog bekymrende pga. den mulige negative effekt på selve kræftbehandlingen. Når binyrebarkhormon ikke bringer ir-colitis i ro, så behandles der med en mere målrettet behandling, infliximab.
Vi vil i dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, undersøge om det vil gavne patienterne, at vi sætter den målrettede behandling som 1. valg i stedet for udelukkende binyrebarkhormon. Det vil vi gøre for at skabe hurtigere symptomkontrol og nedbringe forbruget af binyrebarkhormon. Vi vil tilvejebringe denne viden i et multinationalt lodtrækningsforsøg, hvor vi ud over den direkte gavn for patienterne ved en optimering af behandlingen. Også ved et omfattende biobankprojekt vil undersøge tilgrundliggende sygdomsmekanismer i udviklingen af ir-colitis, samt undersøge om den optimerede behandling øger patienternes livskvalitet. Læs mere om projektet
Gennem de senere år har kræftforebyggende behandling med kendte og gennemtestede lægemidler vundet indpas. Rationalet er, at lægemidler, der er udviklet til at behandle en anden tilstand eller sygdom, også kan genanvendes til at behandle kræft.
Som en helt ny tilgang foreslår vi, at det kendte og gennemtestede stof, tranexamsyre, der reducerer risikoen for blødning, også kan bruges forebyggende mod tilbagefald efter kirurgi for patienter med modermærkekræft. Nyere forskning tyder på, at tranexamsyre påvirker immunsystemet hensigtsmæssigt og reducerer kræftcellernes evne til at dele og sprede sig.
Formålet med studierne er at foretage et lodtrækningsforsøg for patienter, der opereres for modermærkekræft, og teste om behandling med tranexamsyre kan reducere antallet af tilbagefald og risikoen for komplikationer efter kirurgi, i forhold til placebo. Samtidig vil vi analysere blod- og vævsprøver for at forstå hvilke prognostiske- og behandlingsmæssige konsekvenser kirurgi og tranexamsyre kan have for patienterne. Den generøse bevilling fra NEYE-Fonden er af afgørende betydning for, at vi kan gennemføre studierne - noget vi forventer vil kunne reducere risikoen for tilbagefald og optimere den kirurgiske behandling for patienter med modermærkekræft.
NEYE-Fonden støtter et forskningsprojekt til at analysere funktionen af et DNA-reparationsgen, som er nødvendigt for overlevelsen af kræftceller. Kræftceller adskiller sig fra normale celler via deres evne til at dele sig uhæmmet. I denne proces har kræftceller brug for usædvanlige måder at reparere skader på det humane genom, for eksempel dobbeltstrengsbrud, der opstår oftere i ondartede kræftceller.
Nylige data fra Liu-gruppen demonstrerede at et gen, som fremmer effektiv DNA-reparation af dobbeltstrengsbrud, kan understøtte kræftcellevækst. Liu-gruppen sigter nu efter at forstå - ved brug af avancerede molekylærbiologiske-, biokemiske- og billeddannelses-teknologier - hvordan proteinet, kodet af dette gen, kan arbejde sammen med andre DNA-bindende proteiner om at reparere DNA brud. Bevillingen gør det muligt for Liu-gruppen at udføre disse komplekse og dyre undersøgelser.
Resultatet af dette projekt vil give indsigt i, hvordan dette protein kan hjælpe kræftceller til at vokse, hvilket forhåbentlig kan føre til udviklingen af målrettede kræftbehandlinger.
Formålet med projektet, støttet af NEYE-Fonden, er at undersøge immunsystemets reaktion mod det immunregulerende molekyle PD-L2. Herved ønsker vi at skabe grundlaget for en terapeutisk vaccine, som angriber kræftceller og samtidig forbedrer det ellers immunhæmmende mikromiljø i kræftknuden.
Første skridt er at lave laboratorieforsøg for at teste effekten af vaccinen samt kortlægge eventuelle toksiske virkninger. På baggrund af dette er målet at udvikle PD-L2 vaccinen og teste den i et humant klinisk forsøg.
