Læge, PhD, Klinisk lektor Line Schmidt Tarpgaard og Professor Per Pfeiffer, Onkologisk Afdeling R v/ Odense Universitetshospital
Vi har modtaget støtte fra NEYE-Fonden til at gennemføre et dansk tværfagligt klinisk forsøg, som vi kalder RESET-R. Studiet gennemføres i samarbejde mellem kræftlæger og kirurger på de danske afdelinger, der til daglig behandler patienter med tarmkræft.
Hvert år rammes 1.700 danske patienter af endetarmskræft. Standard-behandling er operation, ofte forudgået af strålebehandling og/eller kemoterapi. Omkring 25% af patienterne får desværre tilbagefald og op mod halvdelen lever med nedsat livskvalitet pga. behandlingsrelaterede komplikationer - med eller uden stomi.
Mange kræftpatienter har gavn af immunterapi, men desværre ikke tarmkræftpatienter generelt. En undergruppe af tarmkræftpatienter (ca. 5% af patienterne med kræft i endetarmen) har dog det, der kaldes dMMR og det betyder, at kræftcellerne er meget følsomme for immunterapi – så udtalt at kræftcellerne kan blive udryddet uden en operation eller strålebehandling. Studier af denne undergruppe af patienter er meget lovende, men behandlingen er ikke godkendt i Danmark. Spørgsmålet er derfor egentlig ikke om behandling med immunterapi virker, men om hvor længe det er nødvendigt at give immunterapi? En vigtig del af forsøget er også at kunne forudsige, hvilke patienter, der opnår fuldstændig svind af tumorceller, således at de undgår operation og evt. stomi. Endelig vil vi undersøge, hvordan man bedst kan kontrollere disse patienter, der ikke bliver opereret? RESET-R studiet skal besvare disse uklarheder.
Formålet med forsøget er at teste virkningen af kun 1 eller 2 serier immunterapi (dels for at reducere risikoen for bivirkninger og dels for at reducere omkostningerne til dyr medicin). Studiet skal også vurdere hvilken metode (klinisk vurdering, kikkert-undersøgelse med vævsprøve og skanninger), der kan udvælge de patienter, der ikke behøver operation. Endelig vil vi løbende tage blodprøver for at teste om man kan påvise kræft-DNA (ctDNA) i blodet og om fjernelse af kræft-DNA er lig med helbredelse.
Vi vil inkludere 39 danske patienter til at deltage, og forventer at over halvdelen slipper for operation. Hvis studiet er positivt, vil det fuldstændigt ændre behandlingsstrategien for patienter med endetarmskræft af undertypen dMMR således, at de ikke behøver operation. Dette vil selvsagt have en enorm indvirkning på patienternes livskvalitet, idet senfølger som stomi og tarmproblemer undgås og endelig vil denne strategi øge chancen for helbredelse. Læs mere om projektet
Associate Professor, Group Leader Morten Frödin, BRIC v/Københavns Universitet
Med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, vil vi udvikle en analyse, som kan bestemme, hvilke af de mutationer, som lægerne finder i børn med kræft eller i børn før de udvikler kræft, der er kræftforårsagende. Det har været et stort problem hidtil, da DNA analysemetoder sagtens kan finde mutationer i kræftsvulster eller i mennesker før de udvikler kræft. Men for ca. halvdelen af mutationerne, ved man ikke, om de er vigtige eller ej og man kan derfor desværre ofte ikke give den bedste forebyggelse eller behandling.
Vi har nyligt opfundet en CRISPR metode, som eksperimentelt kan afgøre, om en mutation er kræftfremkaldende. I vores projekt vil vi videreudvikle metoden med henblik på analyse af de gener, som ligger til grund for børnecancer. Dette sker i samarbejde med børnekræftafdelingen ved Rigshospitalet. Når analysen er udviklet, vil vi i samspil med lægerne ved Rigshospitalet benytte den til at stille en præcis diagnose for mutationer fundet i børn med kræft eller før de udvikler kræft, hvilket ofte vil muliggøre forebyggelse af kræftudvikling samt bedre behandling.
MSc, Research Group Leader Anja Olsen, Kræftens Bekæmpelse // Danish Cancer Society Research Center, København
Overvægt/fedme er et af de største sundhedsproblemer i verden i dag. Personer der vejer for meget, udvikler oftere en lang række dødelige sygdomme, herunder hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og kræft. Femten forskellige kræftformer har en forøget forekomst blandt overvægtige, men det er uklart, hvorvidt det er fedmen i sig selv, der udgør den kræftfremkaldende faktor.
Hypotesen bag dette studie støttet af NEYE-Fonden er, at det er insulinresistens der er den grundlæggende årsag til såvel overvægt som kræft. Man ved, at det kvindelige kønshormon østrogen er relateret til en bedre insulin-/blodsukkerregulering. På baggrund af den store befolkningsundersøgelse Kost, kræft og helbred, vil vi bruge information om vægt og hormoner til at undersøge en række spørgsmål relateret til de kendte kønsforskelle i kræftforekomst, med formålet at gøre os klogere på insulinresistens betydning i udvikling af kræft. Perspektivet er, at vi kan opnå en højere grad af kræftforebyggelse, hvis vi ændrer fokus fra overvægt til de forhold, der leder til både overvægt og kræft.
PhD, Gruppeleder Kaare Villum Grunddal, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
Otte procent af vores genetiske materiale består af gammelt retrovirus-DNA. Det ligger normalt i dvale i sunde celler, men aktiveres i syge celler, der producerer viruspartikler. Især det menneskelige endogene retrovirus K (HERV-K) spiller en central, men underudforsket rolle, i udviklingen og fremskyndelsen af kræft. Mens forskere har kendt til eksistensen af HERV-K i kræft i mange år, har det været svært at studere dens rolle på grund af dens specifikke forekomst i mennesker.
Med støtte fra NEYE-Fonden vil dette projekt skabe en HERV-K forsøgsmodel, der vil gøre det muligt at studere og manipulere HERV-K på en måde, der ikke har været mulig tidligere. HERV-K's funktionelle rolle i kræft vil blive undersøgt og vil tjene som en vigtig platform til at teste nye kræftbehandlingsstrategier baseret på HERV-K.
Ved at bruge HERV-K som et mål for kræftbehandling kan lægerne angribe kræftcellerne uden at skade sunde celler i kroppen. Det vil være en betydelig forbedring i forhold til de nuværende behandlingsmetoder, der ofte har alvorlige bivirkninger og kan være ineffektive mod visse kræftformer.
Samlet set vil dette projekt have en potentielt stor indvirkning på kræftforskningen og på patienternes behandling. Det vil bidrage til en større forståelse af, hvordan HERV-K spiller en rolle i kræftudvikling og kan føre til udvikling af mere effektive og målrettede behandlinger mod kræft.
MD, PhD Søren Egstrand, Klinisk Biokemisk Afdeling v/ Herlev Hospital
Når patienter undersøges med CT-skanning finder man nogle gange en knude i lungen som kan være kræft. Afhængigt af knudens størrelse vil mellem 1-22% af knuderne være lungekræft. I dag er det svært at afgøre hvordan man bedst hjælper patienten: På den ene side vil man nødigt gøre skade ved en unødvendig vævsprøvetagning eller fjernelse og på den anden side vil man nødigt begynde behandlingen for sent, hvis knuden virkelig er lungekræft. Udredningen i dag består af kontrol skanninger med mange måneders mellemrum og ved mistanke om kræft: vævsprøvetagning eller kirurgisk fjernelse af knuden.
Vi har modtaget støtte af NEYE-Fonden til at undersøge 1200 patienter, der er henvist med uafklaret knude på en skanning med følgende blodprøve-baserede analyser: fem nye protein-markører for lungekræft, hvide blodlegemers DNA methylering, samt udregning af patientens genetiske risiko for lungekræft baseret på 128 udvalgte genvarianter.
Analyserne vil blive kombineret til en risikovurdering i et samarbejde med forskere med stor erfaring inden for medicinsk anvendelse af kunstig intelligens platforme.
Formålet er at udpege de patienter, der har en meget lav risiko for at knuden er lungekræft og som derfor ikke skal have lavet vævsprøvetagning eller følges i op til to år med gentagne CT-skanninger, men også at udpege de patienter, der har en meget høj risiko for at knuden er lungekræft og som derfor skal have fjernet knuden kirurgisk så hurtigt som muligt.
Docent/Adjunct Professor, Head of Cancer Invasion and Resistance Group Tuula Kallunki, Kræftens Bekæmpelse // Danish Cancer Society Research Center, København
Kræft i æggestokkene er den mest dødelige form for gynækologisk kræft. Og den type æggestokkekræft, der kaldes ”high-grade serøs cancer” (forkortet HGSC) er den mest aggressive. Udfordringen ved denne type æggestokkekræft er især, at størstedelen af patienterne har sygdomstilbagefald, nogle hurtigere end andre, og med tiden udvikler resistens overfor den behandling, der tilbydes i dag. Derfor vil vi i dette projekt med støtte fra NEYE-Fonden undersøge nye behandlingsmuligheder til patienter med tidligt sygdomstilbagefald.
I samarbejde med to forskningsgrupper i Finland har vi som noget nyt kunne inddele HGSC-patienter i tre forskellige grupper, hvor den ene af disse grupper har signifikant kortere tid til tilbagefald og dårligere overlevelse end de to andre grupper. Vi har her identificeret et lægemiddel, der allerede er klinisk godkendt, der er delvis effektivt mod kræftcellerne fra disse patienters tumor organoider, som er en slags mini-tumorer isoleret fra tumorvæv fra HGCS-patienter.
Med udgangspunkt i, hvad vi med vores nye data ved om højrisikogruppen af HGSC-patienter, og det potentielle lægemiddel, vil vi i dette projekt undersøge, hvordan man kan forbedre lægemidlets effektivitet til HGCS-patienter med tidligt sygdomstilbagefald ved at bruge tumor organoider isoleret fra patienter.
Postdoc Anne Kirstine Eriksen, Kræftens Bekæmpelse // Danish Cancer Society Research Center, København
I forskningsprojektet POLLY støttet af NEYE-Fonden vil vi undersøge betydningen af kost- og livsstilsvaner blandt personer, der tidligere har haft forstadier til tarmkræft. Vi ved nemlig, at en historik med sådanne forstadier øger risikoen for tarmkræft fremadrettet. Vi har etableret en befolkningsundersøgelse, der giver os mulighed for at koble spørgeskemaindsamlede oplysninger om kost og livsstil med registerbaserede oplysninger om forekomst af nye forstadier og tarmkræft blandt personer, der har deltaget i Tarmkræftscreeningen. Vores vision er, at resultaterne vil bidrage til konkrete anbefalinger om kost- og livsstil til personer i høj risiko for tarmkræft og derved en mere målrettet forebyggelse af sygdommen.
PhD, Research Group Leader Jesper Nylandsted, Kræftens Bekæmpelse // Danish Cancer Society Research Center, København
Glioblastom er en aggressiv kræftform i hjernen med en meget dårlig prognose. Trods årtiers forskning er overlevelsesraten desværre meget lav (omkring 15 måneder) og prognosen er stort set uændret, selv med medicinske og kirurgiske fremskridt. Det er vigtigt at finde nye angrebsvinkler og metoder til at bekæmpe glioblastom kræftceller, da dette kan føre til forbedrede behandlingsstrategier og øget overlevelse. Vores forskning viser, at membranskader ofte forekommer i kræftceller, men at cellerne er i stand til at reparere disse skader hurtigt og dermed overleve. I dette projekt - støttet af NEYE-Fonden - vil vi undersøge membranreparationsmekanismer i glioblastomceller med det formål at udvikle mere effektive behandlingsmetoder.
MSc-stud. Emma Frasez Sørensen, Klinisk Medicin v/Aarhus Universitet og Blodsygdomme v/, Aarhus Universitetshospital
Akut myeloid leukæmi (AML) er en kræftform i blodcellerne, som udvikler sig hurtigt efter dets manifestation og fortsat har ringe overlevelse. Efter fem år er medianoverlevelsen ca. 50%. Patienter med AML følges med en molekylær metode, som kan måle restsygdommen. Restsygdommen er de kræftceller, der stadig måtte findes i blodet under og efter behandlingsforløbet. Restsygdommen er et vigtigt mål, som kan indikere patientens risiko for tilbagefald af sygdommen. Metoderne bygger i dag på at følge enkeltstående genetiske markører, men særligt ved voksne og ældre patienter med AML, er det genetiske grundlag for sygdommen ofte ikke egnet til at kunne følges med de nuværende metoder. Dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, har til formål at videreudvikle på de nuværende metoder til måling af restsygdom i forbindelse med AML ved dels at undersøge, hvorvidt flere genetiske markører kan følges samtidigt, samt ved at oprense kræftcellerne inden de undersøges. Forbedring af de nuværende metoder vil potentielt tillade, at lægen kan detektere et forestående relaps tidligere, hvilket kan forbedre sandsynligheden for patienternes overlevelse. Desuden øges spektret af patienter, hvis sygdom vil kunne følges med målbar restsygdom. NEYE-Fondens bevilling går til at finansiere projektets driftsomkostninger i forbindelse med opsætning af eksperimentelle metoder.
