DSc, Professor Niels Behrendt, Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet / BRIC, Københavns Universitet
Med støtte fra NEYE-Fonden vil dette projekt skabe ny behandling over for sarcomer. Sarcom er en samlebetegnelse for en gruppe mindre almindeligt forekommende kræftformer, som kan optræde i mange organer og væv i kroppen, men som har et fællesskab baseret på de typer af celler, som de er afledt fra.
Sarcomer har vist sig meget vanskelige at behandle med eksisterende kræftmedicin, og selv om der er meget stort behov for udvikling af nye medikamenter inden for dette felt, er det i nogen grad underprioriteret i medicinalindustrien. Der er derfor et stort behov for universitær forskning
på området, som kan føre direkte til ny behandling.
I min forskningsgruppe på Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet / BRIC, Københavns Universitet, arbejder vi med udvikling af målrettet kræftbehandling i form af medikamenter, der specifikt genkender bestemte komponenter (målproteiner) på overfladen af kræftceller. Disse medikamenter, antibody-drug konjugater, er baseret på et antistof, som reagerer mod de pågældende målproteiner, men som samtidigt medbringer et giftstof, som slår kræftcellen ihjel. Vi har tidligere udviklet ét sådant antibody-drug konjugat, som nu videreføres af et spin-out firma frem mod klinisk afprøvning. Det springende punkt ved udvikling af nye lægemidler af denne type er identifikation af nye proteiner, som inden for en given cancertype kan anvendes som
målproteiner.
Vi har for nyligt identificeret flere lovende kandidat-målproteiner i sarcomer. I dette projekt undersøger vi potentialet af behandling rettet mod disse komponenter. Vi fremstiller antibody-drug konjugater imod dem, undersøger disse medikamenters evne til at dræbe sarcomceller i kultur og foretager regulære behandlingsforsøg. Arbejdet er præklinisk, men vi håber at nå frem til antibody-drug konjugat prototyper, som direkte kan videreføres i form af humaniserede varianter til brug i patienter.
.Afdelingslæge, PhD Birgitte Bjørnhart, Onkologisk Afdeling R v/ Odense Universitetshospital
Med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, vil vi gennemføre et dansk klinisk forsøg kaldet LIFE-2 (Lung cancer, Immunotherapy, Frailty, Effect). Projektet skal undersøge danske lungekræftpatienter, der har modtaget livsforlængende behandling med immunterapi (et såkaldt immun-checkpoint antistof) i perioden 2015-2021.
Det beror sig bl.a. på analyse af mere end 750 blodprøver og 600 livskvalitetsskemaer, der er indsamlet i en unik biobank. Disse data vil bidrage med både vigtig og efterspurgt viden om de patienter, der bliver langtidsoverlevere, så vi sikrer, at flere patienter opnår dette i fremtiden. Samtidig vil det også bidrage med vigtig viden om de patienter, der oplever svære bivirkninger under og efter et behandlingsforløb med immunterapi, og sikre en bedre håndtering af disse i fremtiden.
I 2022 indtog lungekræft en kedelig dobbelt førsteplads i Danmark som både den hyppigste og mest dødelige kræftform. Selvom immunterapi har forbedret langtidsoverlevelsen for lungekræftpatienter med uhelbredelig ikke-småcellet undertype sammenlignet med tidligere standard kemobehandling, er der fortsat mange ting, vi ikke ved. Hvorfor virker behandlingen f.eks. godt på nogle patienter og ikke på andre. Hvordan kan det være, at nogle patienter udvikler bivirkninger, mens andre ikke gør. Formålet med dette forskningsprojekt er netop at identificere biomarkører, der kan hjælpe med at afdække disse områder. Dette vil kunne bruges til at optimere patienters forløb med immunterapi i fremtiden, og være med til at sikre, at en god livskvalitet bibeholdes både under og efter behandling med immunterapi.
Patienterne (ca. 200) i projektet har udfyldt livskvalitetsskemaer samt fået taget biobanksblodprøver fra lige før start på immunterapi, undervejs i behandlingen (der varer op til to år) og op til yderligere et år efter afsluttet behandling. LIFE-2 projektet vil bl.a. ved hjælp af måling af kræft-DNA (ctDNA) i blodet bidrage med viden om optimal behandlingsvarighed, samt undersøge om man kan monitorere patienternes sygdom undervejs og efter immunterapi ved hjælp af en blodprøve.
Derudover vil vi ved at måle forskellige immunsignalstoffer undersøge om man i højere grad kan identificere, forebygge og håndtere bivirkninger til behandlingen. Denne viden kan ændre den nuværende kliniske praksis på området, og vil komme mange fremtidige kræftpatienter til gavn – ikke kun lungekræftpatienter, idet mere end 3000 danskere hvert år påbegynder behandling med immunterapi. Et tal der er fortsat stigende.
Ass. Professor, Group Lead Søren Egedal Degn, Laboratory for Lymphocyte Biology, Department of Biomedicine, Aarhus Universitet
Formålet med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, er bedre og mere målrettet behandling af en form for blodkræft, der kaldes ”kronisk lymfatisk leukæmi”. En stor andel af disse kræfttilfælde udspringer af såkaldte B-celler, de immunceller, der normalt laver beskyttende antistoffer, når vi bliver vaccinerede eller har en infektion. I forbindelse med udviklingen af sygdommen anvender de B-celler, der er blevet til kræftceller, de samme molekylære signaler, som raske B-celler bruger, når de skal reagere på en infektion.
Vi vil undersøge ligheder og forskelle i de syge og raske B-cellers biologiske genskaber i prøver fra patienter fra CLL Laboratoriet på Rigshospitalet og sammenholde dette med sværhedsgraden af sygdom hos hver patient.
Arbejdet vil blive udført af min forskergruppe ved Aarhus Universitet, i samarbejde med Professor Ralf Jungmanns gruppe ved Max Planck Instituttet i München, Tyskland.
Det er vores forhåbning, at det at finde sammenhængen mellem biologiske egenskaber af de syge celler på den ene side og variationen i kronisk lymfatisk leukæmi hos patienterne på den anden side, vil gøre os i stand til mere effektivt og præcist at diagnosticere patienter på et meget tidligt stadie og bedre målrette behandlingen til den enkelte patient.
.Professor, Overlæge Ismail Gögenur, Kirurgisk Afdeling, Center for Surgical Science (CSS), Sjællands Universitetshospital (SUH), Institut for Klinisk Medicin, KU.
Med støtte fra NEYE-Fonden vil vi i et klinisk studie undersøge effekten og sikkerheden ved immunterapibehandling af patienter med tyktarmskræft af typen dMMR. Vi vil inkludere 85 patienter med lokaliseret tarmkræft. Alle patienter vil få en behandling med immunterapi inden de får operativt fjernet deres kræftknude. Vi vil udvikle biomarkører baseret på analyser af blod og vævsprøver. CT-skanninger og kikkertundersøgelser, for at kunne forudsige behandlingseffekten og hvilke patienter, der vil have størst gavn af immunterapien.
Vi kender ikke den endelige effekt af immunterapien på denne gruppe af patienter. Patienterne vil derfor, som en del af standardbehandlingen blive opereret med fjernelse af kræftknuden efter behandling. Men perspektiverne for studiet er store for både nuværende og fremtidige patienter.
Vi forventer, at immunterapien kan få kræftknuden til helt at forsvinde eller aftage i størrelse, samtidig med at risikoen for tilbagefald af kræften efter operationen mindskes. Studiet forventes derfor på sigt at føre til et efterfølgende større studie, hvor vi kan tilbyde immunterapi, uden efterfølgende operation, til gruppen af patienter med tyktarmkræft af typen dMMR.
Professor i pædiatri, Dr. Med. Kjeld Schmiegelow
En national biobank for børn med en hjernetumor i Danmark er blevet etableret over en 5-årig periode med første donation i 2019 og sidste ultimo 2023. Det samlede budget er på 9,7 millioner kr. Biobanken er fundamental for forståelsen af sygdommen og videre forskning. Med en biobank, hvor der systematisk tages væv fra alle børn med en hjernetumor, får man mulighed for at lave en individuel biologisk profil på alle patienter, og dermed bedre diagnosticering og målrettet behandling af den enkelte.
Hjernetumorer, der rammer børn, dækker over 100 forskellige typer hver især med deres egen biologiske profil. Biobanken er en kilde til biologisk materiale til forskning med henblik på at finde nye og bedre behandlinger i fremtiden. Etableringen af en national biobank er også indgangen til at deltage i det internationale samarbejde med udenlandske biobanker.
Professor, Vice-Director Per Thor Straten, Centre for Cancer Immunotherapy (CCIT), Dept. of Hematology, Herlev Hospital
Motionstræning spiller en stadig større rolle i kræftbehandlingen, typisk med henblik på at forbedre fysisk kapacitet og funktion, og øge muskelstyrke og livskvalitet. Vi og andre har imidlertid vist, at motion har en bemærkelsesværdig effekt på kræftknuders vækst – en effekt som medieres via motions effekt på immunsystemet som mobiliseres til et mere effektivt angreb på kræftcellerne.
Vi har initieret en klinisk afprøvning af dette princip i patienter med lungekræft, og vil i dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, undersøge patienternes immunsystem for dets evne til mere effektivt at rette angreb mod kræftcellerne.
Læge, ph.d. Sidsel Christy Lindgaard, Afdeling for kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital
Med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, vil vi finde en gruppe af proteiner i blodet, som kan hjælpe til at diagnosticere patienter med kræft i bugspytkirtlen.
Næsten 1.200 danskere får hvert år påvist kræft i bugspytkirtlen, som er den kræftform med den højeste dødelighed. Kun knapt 20% af patienterne kan opereres, hvilket er den eneste potentielt helbredende behandling. Hvis kræftknuden er lille på operationstidspunktet, er der gode chancer for overlevelse og 83% af disse patienter er i live 5 år efter operationstidspunktet. De øvrige patienter diagnosticeres med fremskreden sygdom, hvilket gør, at kun lindrende og livsforlængende behandlinger er mulige, og dette med begrænset effekt. Disse patienter har en 5-års overlevelse på under 10%.
Tidlig diagnostik er derfor altafgørende for patienter med kræft i bugspytkirtlen. Vi har i tidligere studier undersøgt proteiner i blodet til netop dette formål, og fået gode resultater. Med dette projekt vil vi undersøge og forhåbentlig bekræfte disse resultater i patienter med lav sygdomsbyrde (dvs. små tumorer), som er de patienter, som kan opereres og dermed få mulighed for helbredelse.
Studiet har deltagelse af fagpersoner fra hele Danmark, og projektet vurderes at være særdeles nyskabende med store fremtidsperspektiver for bedre at kunne finde kræft i bugspytkirtlen på et tidligt stadie.
Overlæge, Dr. Med. Assoc. Professor Kim Theilgaard-Mönch, Klinik for Blodsygdomme, Center for Kræft og Organsygdomme, Rigshospitalet
10% af blodkræft (AML) patienter, som ikke tåler eller har effekt af intensiv kemoterapi, er i live efter 2 år. Tillæg af venetoclax til standard azacitidine terapi øger overlevelse af disse patienter markant, men kombinationsbehandlingen har også flere bivirkninger. Vores AML-studie, støttet af NEYE-Fonden, vil dosis-optimere venetoclax/azacitidine behandlingen for at reducere bivirkninger og forbedre livskvaliteten, samtidigt med at den gode behandlingseffekt bibeholdes. Studiet inkluderer også laboratorieforsøg med AML patientceller for at identificere nye lægemiddelkombinationer, som dræber behandlingsresistente kræftstamceller og afprøves fremadrettet i kliniske studier for at forbedre AML behandlingen i Danmark.
Læge, ph.d.-studerende Anders Lyng Ebbehøj, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital
Formålet med dette projekt, støttet af NEYE-Fonden, er at finde mere effektive metoder til at opdage spredning til lymfeknuderne hos patienter med tidlig tarmkræft. Derved kan hovedparten af patienterne behandles med mere skånsomme operationer og undgå alvorlige komplikationer.
Patienter med tidlig tarmkræft uden spredning til lymfeknuderne (lymfeknudemetastaser), kan kureres med fjernelse af kræftknuden ved en kikkertundersøgelse, hvorimod patienter med spredning til lymfeknuderne skal behandles med regelret operation. Risikoen for spredning til lymfeknuderne er kun 10 %, men da der ikke eksisterer præcise metoder til at opdage spredningen, behandles hovedparten af patienterne med regelret operation, som de kunne have undværet.
I dette projekt vil vi ved hjælp af genanalyser på kræftknuder fra patienter, der tidligere er opereret for tidlig tarmkræft, undersøge om der kan defineres en profil af gener, der udtrykkes i større eller mindre grad hos patienter med spredning til lymfeknuderne. En sådan genprofil vil kunne forudse, om patienter med tidlig tarmkræft har denne spredning, og dermed spare hovedparten af patienterne for operationer, der medfører risiko for alvorlige komplikationer, eksempelvis stomi.
Ph.d.-studerende Simone Stensgaard, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Lungekræft er den mest dødelige kræftform på verdensplan, og der er behov for bedre biomarkører, der kan finde den rette behandling til hver patient. Et område med et stort potentiale indenfor biomarkører er blodprøver fra kræftpatienter, der indeholder fragmenter af DNA, der stammer fra kræftcellerne.
Disse kræft-DNA-fragmenter kan give information om sygdomsmængde, mutationer i kræftcellerne og respons på behandling. Tidligere forskning af kræft-DNA i blodbanen har fokuseret på lineære fragmenter, men nye undersøgelser viser af kræft-DNA også kan findes i cirkulær form. Denne forskning har hidtil fokuseret på vævsprøver, men da vævsprøvetagning er en invasiv procedure og er forbundet med risici for patienten, er det ikke muligt at indsamle disse prøver gennem hele behandlingsforløbet. Vores mål er at udvide denne forskning til at omfatte blodprøver, der udover at være mindre indgribende, giver et helhedsbillede af alle kræftceller i kroppen.
Med støtte fra NEYE-Fonden vil vi oprense cirkulært kræft-DNA fra blodprøver fra lungekræftpatienter. Vi vil undersøge om cirkulært kræft-DNA kan bruges som markør for respons til behandling. Denne viden vil kunne bruges til at vælge den mest effektive behandling for hver patient, måle effekten af behandling gennem behandlingsforløbet, og give mulighed for at opdage sygdomsprogression tidligere end ved en scanning.
Ph.d.-studerende Asta Mannstaedt Rasmussen, Molekylær Medicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Under cancerudvikling sker der ændringer i tilstedeværelsen af små regulerende RNA-molekyler kaldet mikro-RNA, hvilket kan være med til at påvirke cellens funktioner. Vi har dog stadig begrænset indsigt i, hvordan mikro-RNA’s aktivitet er forandret i individuelle cancerceller, samt hvordan den ændres over tid.
I det sidste årti er nye metoder blevet udviklet til at detektere geners udtryk på enkeltcelle niveau, men små RNA’er kan generelt ikke observeres. I stedet kan statistiske modeller skabe mulighed for at forudsige mikro-RNA-aktiviteten på tværs af celler.
I dette studie, støttet af NEYE-Fonden, håber vi at opnå en ny og dybere forståelse af mikro-RNA’er, deres udbredelse, samt roller under celledifferentiering og deres deregulering under cancer progression. Dette er særligt relevant, da disse RNA’er tidligere har vist potentiale som mulige prognostiske og diagnostiske markører. Vi vil med dette projekt bidrage ved at skabe et statistisk værktøj til at undersøge aktiviteten af små regulerende RNA’er i cancer. En bedre forståelse af samspillet mellem mikro-RNA-deregulering og cancerudvikling kan skabe grobund for nye prognostiske metoder.
Bevillingen fra NEYE-Fonden er bl.a. med til at støtte et udlandsophold hos afdelingen for statistik ved University of British Columbia. Målet med udlandsopholdet er at hjembringe ny viden, om hvordan vi repræsenterer og bygger statistiske modeller over komplekse biologiske systemer.
