NEYE leverer bedste butiksresultat i fem år og donerer 9,6 mio. kr. til kræftforskning

NEYE, danskernes foretrukne specialist i tasker og kufferter, leverer det bedste resultat i fem år for butiksdriften og donerer 9,6 mio. kroner til kræftforskning. Samtidig har NEYE igangsat initiativer, der skal støtte op om butikskædens ansvarlighedsrejse.
w07_Imagebanner_3200x700-fonden-donationer.jpg
w07_Imagebanner_3200x700-fonden-donationer.jpg

NEYE-koncernen kan nu præsentere årsregnskabet for 2021/2022, der dækker perioden oktober til september. Her leverer butikskæden, der også inkluderer en online-shop i flot vækst, det bedste resultat i fem år med et overskud på 7,482 mio. kroner. Samlet ender resultatet for koncernens aktiviteter dog på -1,425 mio. kroner grundet årets enorme volatilitet på værdipapirer og negative kursreguleringer på værdipapirbeholdningen.

“Efter nogle udfordrende coronaår, er vi glade for igen at levere et tilfredsstillende resultat for butiksdriften – et resultat, der blandt andet er drevet af et fantastisk kuffertsalg. Danskernes rejselyst er for alvor tilbage, og vores kuffertsalg ligger faktisk over 2019-indekset før coronaens indtog. Som de fleste andre værdipapirsforvaltere, har vi dog også i NEYE-Fonden haft et år præget af konjunkturerne, hvilket desværre har påvirket vores samlede resultat negativt,” siger Camilla Raffnsøe, administrerende direktør i NEYE-koncernen.

NEYE-butikkerne er ejet af NEYE-Fonden, der gennem mere end 45 år har doneret overskuddet fra butiksdriften til kræftforskning i Danmark. I regnskabsperioden har NEYE-Fonden doneret 9,6 millioner kroner til det gode formål.

Som formålsdrevet virksomhed har vi et erklæret mål om at donere vores overskud til kræftforskning. Det er et enormt meningsfuldt purpose, og det vækker selvfølgelig stor glæde, at kollegernes flotte indsats kan være med til at støtte den fantastiske kræftforskning, der sker på tværs af hospitaler og universiteter landet over,” siger Camilla Raffnsøe.

Investeringer i butiksnet og ansvarlighed

NEYE har et kontinuerligt fokus på at optimere driften og forretningen, blandt andet ved at tilpasse sit butiksnet. Det har i 2022 betydet åbning af en ny butik i HerningCentret samt kædens første butik uden for landets grænser, nærmere bestemt i Emporia i Malmø. Det har også betydet, at kæden har lukket sin butik i Kronen Vanløse, hvor der ikke var grundlag for at drive en tilfredsstillende forretning.  

Gennem de senere år har NEYE desuden tilpasset sit produktsortiment med stor fokus på ansvarlig produktion - eksempelvis med kædens egne brands: det GRS-certificerede ”Again” og børnebrandet ”Grow”, der dækker over henholdsvis kufferter og skoletasker produceret af genbrugsmaterialer. Koncernen har dertil indledt processen med at udarbejde en baseline for sit Co2-aftryk med henblik på at afsøge mulighederne for en B-Corp certificering på sigt.

”Vi ser en stigende efterspørgsel af produkter, der er resultat af ansvarlig produktion og den tendens forsøger vi at tappe ind i. Både Again- og Grow-kollektionerne er kommet flyvende fra start, og det tyder på, at vi rammer ind i tidens trends, både når det gælder materialevalg og design. Det er helt sikkert et område, vi kommer til at fokusere endnu mere på de kommende år,” siger Camilla Raffnsøe.

For yderligere information kontakt venligst:
Morten Kalum, Help PR & Kommunikation, tlf. 23 49 10 09
Camilla Raffnsøe, NEYE-Fonden, tlf. 22 34 22 56

Om NEYE:
NEYE-kæden, som består af 44 butikker fordelt over hele Danmark med tilhørende webshop samt 1 butik i Sverige, er markedsleder inden for tasker, kufferter og accessories. NEYE er fondsejet, og NEYE-Fonden støtter sygdomsbekæmpende forskning – nærmere bestemt kræftforskning - gennem sit overskud. Kæden, som beskæftiger ca. 350 medarbejdere, vil være kendt for det største og bedste udvalg af tasker og accessories inden for fashion, fritid og rejs. Læs mere på www.neye.dk.