Varme handsker, vanter og luffer
Her på siden kan du se vores store udvalg af handsker, luffer og vanter til kvinder. Vi forhandler damehandsker fra handskespecialister som Randers Handsker og Hestra, såvel som fashion brands, der også har lært sig håndværket at skabe lækre handsker i god kvalitet.
Gå på opdagelse og find din favorit skindhandske eller en vandtæt luffe, der kan klare lidt af hvert. Eller måske er det i år, du skal have handsker med touch funktion, så du ikke behøver at tage vanterne af, for at kunne bruge din smartphone. Find dine nye varme skindhandsker med touch fra Belsac og Markberg handsker.
Hvilken handske skal man vælge?
Måske har du besluttet dig for, at du må eje et par ordentlige læderhandsker i år, men er i tvivl om det skal være handsker eller luffer. Og hvad er egentlig forskellen? Bliv klogere på fordele og ulemper ved de forskellige typer her.
Naturligvis er det med handsker nemmere at betjene, røre ved og bruge ting, da du stadig har alle fem fingre til rådighed. Med en luffe har du kun to berøringsflader; tommelfingeren og de andre fire fingre samlet. Til gengæld kan luffer oftest holde dig varmere end et par handsker. Dette skyldes netop, at fingrene er samlet og dermed varmer hinanden, om man så må sige.
Overvej derfor først, hvad dit behov er, inden du kaster dig over det første og bedste par, du finder. Vores handsker og luffer fås i forskellige skindtyper og kvaliteter. De fleste er forede på indersiden med en eller anden form for pels eller kunstpels, og så fås de i både helt klassiske sorte, men også i brune eller handsker i andre populære farver. Og vi har selvfølgelig også et fint udvalg af strik handsker og luffer i strik.
Handske størrelsesguide
I vores handske guide her kan du få hjælp til at vælge de helt rigtige handsker. Det kan nemlig være svært at vide, hvilken størrelse man skal bruge i handsker, og derfor har vi lavet en lille guide til, hvordan du selv kan måle dig frem til den rigtige størrelse. Husk at tage udgangspunkt i den hånd du skriver med, da den ofte er den største af de to hænder. Det er vigtigt, at handskerne sidder stramt fra start, når du knytter din hånd, da skindet giver sig. De vil sidde godt efter nogen tids brug. Vær opmærksom på, at størrelserne kan variere en smule fra mærke til mærke. Der findes lige så mange forskellige hænder, som der findes mennesker. Du kan derfor med fordel besøge en af vores mange butikker, og prøve de forskellige modeller og størrelser.
I guiden får du også gode råd til, hvordan du bedst passer på dine handsker. De fleste handsker kan f.eks. tåle en hårdvredet klud til at tage det værste skidt. Er handsken udført i læder, så vil læderfedt gøre handsken bedre til at modstå fugt og slid. Brug kun en smule læderfedt og gør det gerne om aftenen, så vil dine handsker være klar næste morgen, hvor fedtet vil være absorberet. Læs mere i vores pleje guide her, hvor du kan få gode råd til pleje af alt fra læder, ruskind, kunstlæder og pels.
Handskefoer - hvilket materiale er bedst?
I ovennævnte guide kan du også blive klogere på de forskellige typer af handskefor. Hvis du har tendens til at fryse meget om fingrene, bør du vælge lining/for af naturlige fibre dvs. cashmere/uld mix eller 100% uld. Kunstige fibre som f.eks. polyester giver nemlig ikke helt samme varme.
- Cashmere/uld mix er til dig, der gerne vil have god varmeeffekt (anbefales ned til -5 grader) og en perfekt pasform. Foret strikkes ofte som en hel handske uden syninger i siderne og handsken får derfor et elegant og slankt udtryk. Cashmere og uldfoer er blødt og kradser ikke. Jo højere andel af cashmere, jo højere komfort og blødhed.
- 100% uld er til dig, der gerne vil have maksimal varmeeffekt (anbefales ned til minus 15-20 grader) Eller til dig, der foretrækker luffer, da 100% merinould oftest bruges til disse modeller. Lammeuld er et naturligt materiale og der kan derfor være mindre variationer i tykkelsen og udseendet.
- Polyester, fleece og fake fur er til dig, der ikke vil have for varme hænder, anbefales ned til 0 grader. Denne type handskefoer er blødt, men ikke naturligt varmegivende som naturfibre er. Vælger du handsker eller luffer med denne type foer vil de typisk være væsentlig billigere end hvis du vælger uld og cashmere.
Hvad er bedst handsker eller luffer?
Med handsker er det nemmest at røre ved og bruge ting, da du har alle fem fingre til rådighed. Med en luffe har du kun to berøringsflader, nemlig tommelfingeren og de andre fire fingre samlet. Til gengæld kan luffer oftest holde dig varmere end et par handsker. Det skyldes netop, at fingrene er samlet og dermed varmer hinanden.
Hvordan måler man handsker?
Mål omkredsen på din hånd. Under knoerne og over tommelfingeren. Tag nu tallet og divider med 2,70. I størrelsesguiden kan du se, hvilken størrelse, der matcher dine mål. Nogle handske mærker angiver størrelsen i S, M og L, mens andre bruger inches, såsom 7, 8 og 9.
Hvilken handske størrelse skal jeg have?
For at handsker sidder behageligt og varmer som de skal, er det vigtigt at du vælger den rigtige størrelse. I vores handske guide kan du se, hvordan du kan måle dig frem til den rigtige størrelse. Hvis dit mål befinder sig mellem to størrelser, så vælg da den mindste.
Hvordan vasker man handsker?
Er dine skindhandsker meget beskidte kan de vaskes i hånden, men det skal gøres skånsomt. Tag handskerne på og vask dem i en balje med mildt vaskemiddel eller sæbespåner. Skyld handskerne grundigt i rent vand og klem forsigtigt vandet ud. Handskerne må ikke vrides, da de kan blive trukket ud af facon. Undgå at hænge dem op med klemmer, da de vil sætte mærker i læderet. Handsker tørrer bedst i en stående position og i stuetemperatur. Undgå sollys og direkte varme.
3 gode råd til pleje af skindhandsker
- Imprægner dine nye og gamle skindhandsker. Spray med et tyndt lag, altid minimum 30 cm. væk fra handsken og lad handsken tørre liggende fladt.
- Opbevar dine skindhandsker tørt og væk fra direkte sollys, da det kan udtørre læderet
- Hvis handskerne er våde må de aldrig vrides, da de kan trækkes ud af facon. Det tynde læder er nemlig meget smidigt.
Damehandsker på udsalg
Se vores gode tilbud på damehandsker her på siden, hvor du både finder tilbud på udvalgte styles og attraktive kombitilbud, hvor du sparer penge ved køb af to par. Ønsker du at se alle dame og herre handske tilbud, så klik over til siden her.
Accessories der holder dig tør og varm
Nok er vi en stor forhandler af især tasker, rygsække og kufferter, men vi har også en masse skønne accessories som punge, nøgleringe og bælter. Også uundværligt tilbehør, der f.eks. kan holde dig varm og tør på de kolde og regnfulde dage. Ud over dejlig varme og bløde skindhandsker, så finder du også huer og hatte, sutsko og hjemmesko, paraplyer og meget andet, der gør dig klar til at gå det danske vejr i møde.
Se alle herrehandsker her
Se alle handsker hos neye her
Vis mere