½

Februar 2021: 1.989.064 kroner

Endnu engang har NEYE-Fonden doneret til kræftforskning – denne gang 1.989.064 kroner i februar måned. Donationen blev fordelt til fire forskere indenfor områderne: Immunterapi, prostatakræft, mave- og tarmkræft og cellulær- og molekylærmedicin.

650.064,- til forskning af immunterapi.

Professor, Henrik Clausen ved centre for Glycomics; Dep. Of Cellular and Molecular Medicine, Københavns Universitet

”NEYE-fonden støtter et projekt til at isolere antistoffer rettet mod slimstoffer på cancerceller med henblik på immunterapi. Cancerpatienter udvikler meget specifikke antistoffer mod sukkerslimstoffer (muciner) med umodne sukkerstoffer, og disse antistoffer kan anvendes til at målrette effektive immunterapier til behandling af cancer. Projektgruppen på Grundforskningscenter for Glykom Analyse på Københavns Universitet samarbejder med ledende forskere i Philadelphia med at udvikle sådanne behandlinger, og det første antistof mod sådanne slimstoffer, oprindeligt isoleret fra mus, er allerede i kliniske forsøg. Forskerne vil nu forsøge at isolere naturlige antistoffer fra cancerpatienter mod flere forskellige slimstoffer, med håb om at finde nye og bedre antistoffer mod flere typer af cancer. Bevillingen skal anvendes til at hente et ungt forskertalent med ekspertise i netop isolering af humane antistoffer fra industrien til Danmark.”

 

200.000,- til forsøgsbehandling af kræft i blærehalskirtlen

Læge og Ph.d.-studerende Nicklas Juel Spindler, Afd. For Kræftbehandling ved Herlev & Gentofte Hospital

 "Kræft i blærehalskirtlen (prostatakræft) er på verdensplan den hyppigste kræftform hos mænd. Ved fremskreden prostatakræft med spredning til andre organer tilbydes livsforlængende behandling, som kræften med tiden bliver modstandsdygtig overfor.
Immunterapi aktiverer patientens eget immunforsvar mod kræften og har revolutioneret behandlingen indenfor flere kræftformer. Hidtidige behandlingsforsøg med immunterapi til fremskreden prostatakræft har desværre ikke vist tilfredsstillende resultater.
Andre forsøgsresultater peger på, at man kan øge effekten af immunterapi, når denne kombineres med højdosis strålebehandling. Strålebehandlingen menes at gøre kræftcellerne mere ”synlige” for immunforsvaret. Vi har startet et klinisk behandlingsforsøg hvor vi undersøger effekten og bivirkninger af at kombinere immunterapi med strålebehandling til patienter med fremskreden prostatakræft. Hertil undersøger vi blandt andet ændringer i blod og vævsprøver. Vi forventer at denne forsøgsbehandling kan stabilisere kræften og lindre de symptomer der ofte følger med ved prostatakræft.

NEYE-Fondens støtte går til at vi kan bliver klogere på hvordan sammensætningen af immunforsvaret i blodbanen ændrer sig ifm. immunterapi med strålebehandling. På sigt håber vi på at disse undersøgelser kan hjælpe med udvælge den mest optimale behandling med færrest mulige bivirkninger til patienter med prostatakræft".

 

675.000,- til reduktion af tilbagevendende kræftknuder efter operation.

Professor, dr.med. Frank Viborg Mortensen. Institut for Klinisk Medicin – Mave- og Tarmkirurgi

"Kræft i tyk- og endetarmen rammer 4.500 danskere hvert år. Af disse oplever ca. 1/3-del, 1.600, at kræftknuden spreder sig til leveren (levermetastaser), hvilket er en meget alvorlig sygdom. Operation er stadig den mest effektive behandling, men elektrodebehandling (radiofrekvens ablation; RFA) og kemoterapi har udviklet sig meget de seneste 10-15 år.

 

I tillæg til den behandling patienterne får, så spiller patienternes eget immunforsvar også en meget central rolle i kampen mod kræftcellerne ved at angribe kræftcellernes specifikke antigener. Kræftceller har dog en evne til at gemme deres antigener for patientens immunforsvar. Dette forklarer, hvorfor en kræftknude i leveren kan vende tilbage, hvis der blot er et par enkelte celler tilbage i kroppen efter operationen.

 

Delvis destruktion af kræftknuden med RFA-behandling før operationen kan formentlig være med til at give et udslip af kræftcellernes antigener, således at patientens immunforsvar kan opdage disse antigener og huske dem efter operationen. Dette kan formentlig hjælpe patientens immunforsvar med at bekæmpe de ellers skjulte antigener fra kræftcellerne efter operationen.

 

I dette projekt er det vores mål, ved at bruge RFA behandling, at reducere antallet af patienter, der oplever at kræftknuden vender igen efter operation. Dette vil have en gevaldig positiv effekt på overlevelsen hos patienter med tarmkræft og spredning til leveren".

464.000,- til forskningsapparatur.

Professor, PhD Henrik Nielsen, Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

"Vi har opdaget en ny måde at studere kræftceller på baseret på ændringer i kræftcellernes ribosomer. Hver celle i kroppen indeholder millioner af ribosomer, som varetager cellens produktion af proteiner. To tredjedele af et ribosom består af RNA. Ligesom DNA er RNA opbygget af fire forskellige typer af byggesten og rækkefølgen af byggestenene kalder man for sekvensen. Efter at RNA-kæden er lavet, undergår nogle af byggestenene kemiske modifikationer, som giver RNA’et vigtige egenskaber. Vi har udviklet en sekventeringsmetode til at bestemme hvor i sekvensen disse modifikationer findes. Derved har vi kunnet afsløre, at kræftceller har betydelige ændringer i mønstret af modifikationer, som vi mener, gør kræftcellerne i stand til at vokse hurtigere. Vi har brugt metoden til at undersøge prøver fra patienter med blodkræft og andre har brugt metoden til at afsløre små aggressive brystkræft-knuder, der ellers ikke ville blive behandlet tidligt. Vores metode kan anvendes på de fleste kræftformer og den har allerede ført til forsøg på at finde nye lægemidler, der kan rettes mod kræftceller på grundlag af deres ændrede ribosomer. NEYE-Fondens donation skal bruges til at anskaffe nyt sekventeringsudstyr, som er nødvendigt for videreudvikling af metoden og for at vi kan analysere mange flere patientprøver end hidtil".