Leather by Beth tasker
Historien bag Leather By Beth er enkel. At skabe produkter som opfylder de ultimative krav i forhold til funktionalitet, design og kvalitet. Det er to venner, der har grundlagt designfirmaet i 2019 og som er eksperter på hver deres område. Den ene har en baggrund i reklamebranchen og har stor salgserfaring inden for design og marketing. Den anden part er opvokset med dansk design og har kreative og visionære gener, der kommer til udtryk i designet af Leather by Beth tasker. Designeren er desuden vild med heste- og hundeverdenen, både som rytter, hesteejer, jagthundeopdrætter og jæger. Og netop den baggrund kommer til udtryk i Leather by Beth unikke taske designs, som forener det enkle klassiske look med et særligt outdoorsy twist.
Tasker i naturlige materialer
De materialer, der bruges til at fremstille Leather by Beth tasker kommer fra naturen. Der arbejdes primært med læder og messing, og da der ikke findes uanede mængder af disse råmaterialer, forpligter Leather by Beth sig til at vise stor ansvarlighed i hele forsyningskæden. De prioriterer at bevare ressourcer, respektere dyrevelfærd, undgå skovrydning, eliminere brugen af farlige kemikalier og reducere luft og vandforurening i alle led. Fra design over produktion til levering til slutkunden. Læder er i sig selv et bæredygtigt produkt. Et overskudsprodukt fra kødproduktion som i tusinder af år har været brugt til beklædning, sko, udstyr til husdyr, tasker og mange andre formål.
Kvalitet og bæredygtighed
Leather by Beth anvender kun læder af den bedste kvalitet. Til hver produktion udvælges de bedste skind, først derefter garves de. På den måde opnås den bedste kvalitet, samtidig med at ingen skind ligger ubrugte hen. Det fordyrer naturligvis processen, men det er ikke et sted, hvor Leather by Beth går på kompromis, da både kvalitet og bæredygtighed ligger dem på sinde. Det enkle design betyder også, at der ikke findes unødige spænder, knapper eller lignende, ligesom brug af lynlåse begrænses til et minimum.
I deres kollektioner finder man både større ting som tasker samt mindre tilbehør, således at hele skindet bruges, og så lidt som muligt går til spilde. Alle produkter fra Leather by Beth er fri for skadelige kemikalier. De skind som bruges i produktionen stammer fra engelsk og skotsk kvæg, hvor dyrevelfærd er på samme høje niveau som i Danmark. Til garvning af læderet bruges der materialer fra det hollandske firma Smith & Zone, som garanterer, at alle europæiske standarder og anbefalinger er overholdt. Og sammen med deres leverandører undersøger Leather by Beth konstant innovative garvningsmetoder for at gøre produkterne så bæredygtige som muligt.
Emballage tjener to formål: at beskytte produktet på dets vej frem til kunden, samt at bridrage til en god oplevelse, når kunden pakker produktet ud. Også her tænker Leather by Beth på bæredygtighed ved at reducere mængden af anvendte materialer, prioritere genbrugte og genanvendelige materialer samt undgå anvendelse af plastik. Transport er ligesom brugen af emballage en nødvendighed. Her forpligter de sig også til bæredygtighed, ved at effektivisere alle arbejdsgange. Generelt gælder det, at de samler deres ordre, både når de kommer fra produktionen og når de sælges. Og så arbejdes der til stadighed på at finde nye løsninger og forbedre denne del af virksomheden, så deres CO2 aftryk bliver mindst muligt.
Social retfærdighed
Er også et vigtigt område for Leather by Beth. De arbejder med leverandører i Pakistan og Indien, lande der er kendt for fattigdom, stor social ulighed og dårlige vilkår for kvinder. Deres klare holdning er, at den bedste måde de kan hjælpe leverandørerne er at hjælpe og yde retfærdighed for deres ansatte, ved at handle med dem og til stadighed være i dialog omkring de ansattes forhold. Samt at betale dem en ordentlig pris for deres varer, naturligvis.
Leather by Beth leverandør af tasker har en stor social funktion, bl.a. fordi de ansætter kvinder fra nærområdet. Disse kvinder har nu lært det svære håndværk at flette med læder. De sidder hjemme i deres eget hjem og laver tasker ved at flette dem i hånden. Det har en kæmpe betydning for kvinderne, at de nu kan ernære sig selv og deres familie. Det har betydning for hele lokalsamfundet. Dette synes Leather by Beth er så fantastisk, at de har designet nogle produkter, netop med den avancerede teknik, for at understøtte det gode arbejde. Og resultatet er virkelig flot, så Leather by Beth kan roligt være stolte af deres flet taskekollektion.
Pris og bæredygtighed hænger sammen
Når Leather by Beth skaber produkter i lækkert design og i den bedste kvalitet af materialer og forarbejdning, så er det ikke kun for at sikre produkterne et smukt ydre. Det er også for at skabe produkter med lang levetid. Samtidig ønsker de, at mennesker der, på den ene eller anden måde, arbejder med deres produkter bliver behandlet med respekt og retfærdighed. Deri ligger også, at de får en ordentlig løn for deres arbejde, ligegyldig hvor de arbejder. Priserne er derfor sat, så dette kan lade sig gøre. Kort sagt, så er Leather by Beth meget opmærksomme på at udvikle produkter, der både sikrer gode forhold for naturens ressourcer og de mennesker, som de er i berøring med.
Vis mere