VACVAC studio sengetøj og pusletasker
Ansvarlig produktion
VACVAC studio har i samspil med deres leverandører stort fokus på social og miljømæssig ansvarlighed. Og tænker også både forhandlere og kunder ind som en vigtig del af værdikæden, når det kommer til at handle ansvarligt.
De nægter at gå på kompromis med de fabriksansattes sikkerhed, løn og rettigheder. Forudsætningen for at sikre dette er dokumentation, velvillighed og ordentlighed fra alle parter, og vores leverandører er derfor alle udvalgt på baggrund af deres åbenhed og sociale samt miljømæssige certificeringer og initiativer. Deres leverandører er eksempelvis, ligesom VACVAC studie selv, GOTS-certificerede, hvilket betyder, at de har indvilget i at leve op til, og blive kontrolleret i henhold til, best practice for social såvel som miljømæssig ansvarlighed.
Signe, ejer af VACVAC studio udtaler: ”Vi arbejder ufatteligt tæt sammen med de mennesker, som syr vores tøj. Derfor er det også blevet en personlig kamp for mig at sikre, at de får anerkendelse, respekt og en ordentlig løn. For det fortjener de – de laver et umage stykke håndværk!”
Produkter med langt brugsliv
Som tøj- og sengetøjs producent ser VACVAC et stort ansvar i at producere produkter, der har lang levetid, Så kunden forhåbentligt kan nøjes med at købe mindre, men bedre. De tester deres materialer og styles nøje, så de ved, hvordan de klarer sig i f.eks. vask, og at deres tøjkollektion er unisex, så tøjet kan gemmes til en eventuel lillebror eller lillesøster.
Hos VACVAC studio arbejder de først og fremmest ud fra den grundpræmis, at de designer til brug. Selv om der i branchen er stigende fokus på at designe til genanvendelse, bl.a. ved at man undgår blandingsmaterialer, så vægter VACVAC studio at designe med fokus på funktion og holdbarhed. Det er nemlig fortsat en meget lille andel af tøj, der afleveres til genanvendelse.
Sengetøj og pusletasker i tekstil skal kunne klare hyppige vaske, og derfor vil man også kunne opleve, at nogle af deres GOTS-certificerede Better Basic-styles er tilsat en lille smule elastane eller endda FSC-certificeret viskose, for at give dem de helt rigtige egenskaber. Så produkterne forbliver lækre, både i forhold til blødhed, farveægthed og facon - og har gode forudsætninger for et langt brugsliv.
VACVAC studios materialer falder overordnet under to kategorier, GOTS-certificeret økologiske og reel deadstock, og fælles for dem er, at de er testet nøje forud for produktion.
Om Global Organic Textile Standard (GOTS)
GOTS er den førende internationale standard for økologiske tekstiler, og stiller en lang række krav til alt fra fibersporbarhed og -indhold, spildminimering, kemikaliebrug og spildevandshåndtering til tekstilets holdbarhed og de sociale arbejdsforhold i hele produktets værdikæde - hele vejen fra fiberen på marken til den færdige beklædningsgenstand. På den måde er der tale om en holistisk certificering, hvor de som brand, også skal kunne dokumentere, at de arbejder i henhold til kravene. VACVAC studio er certificeret af Control Union og har licensnummer 39887533.
Når de har valgt at lade sig GOTS-certificere, sker det således på baggrund af certificeringens fokus på både mennesker og miljø, og som børnetøjsbrand finder de stor tryghed i at vide, at deres produkter er testet i henhold til strikse kemikalie-krav, således at din og dit barns sundhed også er i centrum.
Vis mere