NEYE søger selvstændig og idérig grafisk designer

Til vores hovedkontor i Greve søger vi snarest muligt en idérig og passioneret grafisk designer til at varetage produktion af visuelt materiale primært til offline, SoMe og nyhedsbreve. Du bliver, som del af vores marketing- og onlineteam, ansvarlig for NEYEs visuelle identitet på tværs af fysiske og digitale kanaler.

Vil du være med til at tegne NEYE i fremtiden?

Vi leder efter en energisk og selvstændig kollega med bred erfaring fra traditionelle grafiske opgaver samt erfaring med og stor interesse for produktion af visuelt indhold til digitale kanaler.
Du får til ansvar at udvikle og vedligeholde NEYEs overordnede visuelle identitet. Herunder alle underliggende opgaver af grafisk karakter vedrørende koncepter og kampagner, så disse kan formidles i vores butikker samt digitalt på neye.dk, i sociale kanaler og nyhedsbreve.
Du kan se frem til et spændende og udfordrende job i en mindre organisation, hvor vi samarbejder på tværs, løfter i flok og hvor der er en uformel og munter omgangsform samt åben og ærlig dialog. I dagligdagen vil du have tæt kontakt til vores projektledere i marketing- og onlineteamet.


Arbejdsopgaver:

  • Sparre og idégenerere med dine kolleger i marketing- og onlineteamet.
  • Udvikle identitets- og kampagnemateriale til såvel fysiske som digitale kanaler.
  • Udvikle og færdiggøre POS- og annoncemateriale til NEYE butikkerne.
  • Udvikle og færdiggøre visuelt indhold (display, video/animationer) til digitale kanaler (primært SoMe og nyhedsbreve)

Personprofil:

  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for grafisk design og/eller visuel kommunikation. Du arbejder fortroligt i Adobe InDesign, Photoshop og Illustrator og kan udarbejde video/animationer.
  • Du har minimum et par års relevant erfaring fra lignende stilling. Gerne fra en anden detailkæde inden for livsstilssegmentet. Du følger med i de nyeste tendenser inden for dit felt.
  • Du er en kreativ sjæl med god æstetisk sans og forståelse for, at æstetik og det kommercielle budskab skal kombineres. Kreativitet og struktur går hånd i hånd hos dig.
  • Du trives med en travl hverdag med mange forskellige opgaver, stramme deadlines og arbejder selvstændigt og detaljeorienteret med en proaktiv og positiv tilgang. Du kan selv sætte i gang, følge op, koordinere og færdiggøre opgaver.

Ansøgning:

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pensionsordning samt en attraktiv personalekøbsordning.

Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, så upload gerne din hurtigst muligt via Jobindex, hvis ovenstående passer på dine kvalifikationer og interesseområder. Vi vil bede dig om at vedlægge/linke til relevante grafiske løsninger, som du er specielt stolt af og som du synes, vi skal se.

Da vi indkalder til samtaler m.m. gennem Jobindex, så hold venligst øje med mails herfra, og tjek spam/uønsket post, så vi ikke risikerer, at du ikke får vores beskeder.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Brand Director Anja Fico på telefon
41 69 10 02.

STILLINGEN ER BESAT.

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg