”Galdevejskræft i leveren udgør i Danmark cirka 75 nye tilfælde hvert år. Selvom sygdommen er sjælden, så er kræft i galdevejene blandt de former i verden, der er i størst vækst. Antallet af patienter er mere end fordoblet det seneste årti. Samtidig har patienter med galdevejskræft ikke haft forbedring i overlevelsen, som det er tilfældet med de fleste andre kræftformer. En årsag hertil skyldes, at op til 90% af patienterne har fremskredet sygdom ved diagnosen, hvor kirurgi på grund af metastaser, ikke er mulig. I de tidlige kræftstadier er der oftest ingen symptomer, og derfor findes mange patienter først sent i forløbet. Disse patienter har en dårlig prognose, hvor kun 10% er i live efter 5 år. Af de patienter, der tilbydes operation, har 50% ofte sygdommen tilbage indenfor et år. Overordnet tilbydes de fleste patienter med denne sygdom lindrende kemoterapi med en gennemsnitlig overlevelse på under 12 måneder.
Vi ved ikke hvorfor, men effekten af behandling med kemoterapi, og dermed overlevelsestiden, varierer meget mellem patienterne. Derfor har vi behov for at udvikle bedre metoder til at udvælge patienter, der vil have gavn af kemoterapi og videre måder til at anslå hvornår en behandling bør stoppes. Vi har også behov for nye behandlinger til at forbedre patienternes respons til kemoterapi. Vi har tidligere vist at betændelse er en fremmende faktor til dårligere respons af kemoterapi. Vi har målt på et protein, interleukin 6 (IL6), i blodet på mange danske patienter med galdevejskræft og kan fastslå, at et forøget niveau af IL6 er forbundet med kortere overlevelse. Vi har endvidere vist, at vi ved at hæmme aktiviteten af IL6 med lægemidlet (tocilizumab) i en musemodel af denne sygdom signifikant kan øge effekten af kemoterapi.
Vi ved fra studier, at denne sygdom er meget forskelligartet, og det er derfor ikke alle patienter, der vil have gavn af tocilizumab. Derfor vil vi med dette studie undersøge hvorfor? Vi vil i vores patientnære modeller i laboratoriet aktivere IL6 i kræftcellerne, og undersøge hvilke svulster, der genetisk mest ligner vores modeller. Vi vil bruge vores modeller til at teste et stort bibliotek af godkendt medicin for at undersøge hvilke stoffer, der bedst slår kræftceller med aktiveret IL6 signalering ihjel. Herunder vil vi kunne adressere, hvordan IL6 signalering påvirker respons til kemoterapi i patienter med galdevejskræft. Disse spørgsmål skal besvares for at muliggøre brugen af medicin mod galdevejskræft, der hæmmer IL6 signalering og for, at vi kan udvælge de rette kræftpatienter, der med gavn kan tilbydes den nye behandling”. Læs mere om projektet
”Målrettet terapi ved hjælp af små molekyler er en lovende tilgang til behandling af kræft. Når der målrettes mod et protein, opstår der imidlertid ofte resistens, selv når to eller flere lægemidler kombineres. I nogle tilfælde er resistensmekanismen afhængig af en ændring i formen af et protein eller receptor af det proteiske lægemiddelmål på grund af ekspressionen af lægemiddel-ufølsomme isoformer eller mutationer. Desuden er de muterede mål ofte "uopnåelige". Et eksempel er B-Raf/MEK-inhibitorresistent melanom, hvor resistensen i de fleste tilfælde opstår på grund af ekspressionen af B-Raf-isoformer og MEK1-mutationer. For at overvinde lægemiddelresistensen planlægger vi at udvikle en siRNA-baseret terapi for at målrette B-RafV600E på mRNA-niveau og at kombinere det med et siRNA mod de mest almindelige MEK1-mutationer. SiRNA'erne vil blive leveret ved at anvende vores nye tumorselektive HE-spaltning-RGD-cellepenetrerende peptider. Denne strategi vil danne grundlag for en patient-skræddersyet tilgang, der kan implementeres som fremtidig kræftbehandling”.
”Tyk- og endetarmskræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Kirurgi er den eneste helbredende behandling, hvor det påvirkede stykke tarm fjernes og der laves en sammensyning af tarmenderne. Bristning i denne sammensyning er blandt de mest alvorlige og frygtede komplikationer til operationen, da det er direkte associeret med en stigning i dødelighed og sygelighed, et fald i 5-års overlevelsesraten og det er vist, at de patienter som har bristning har øget risiko for, at kræften vender tilbage og at den spreder sig.
Blodtilførslen til sammensyningen betragtes som en af de vigtigste risikofaktorer for bristning. Måden hvorpå blodtilførslen vurderes i dag, baseres på et klinisk skøn ved kirurgerne, hvor der kigges på pulsationen af blodkarrene, farven på tarmen og om der er blødning fra tarmkanten, men denne vurdering har vist sig usikker, og at selv erfarne kirurger ofte undervurdere risikoen for bristning.
En metode som under operationen kan vurdere blodforsyningen, vil være en stor hjælp til kirurgerne, og vil kunne mindske risikoen for bristning.
Laser Speckle Contrast Imaging (LSCI) muliggør netop dette og kan vurdere blodforsyningen i tyk- og tyndtarmen og har vist sig, at være en enkel, billig og sikker metode.
Formålet med dette projekt er at undersøge LSCI under operationer og dertil undersøge faktorer, som har indflydelse på tyktarmens blodforsyning, og som dermed kan øge risikoen for bristning. Projektet anses at være af stor betydning for en optimal behandling under operationer. Den erhvervede viden kan have en indvirkning på måden vi operere på i dag, den kliniske praksis og forudsiges at være væsentlig for yderligere forskning inden for det kirurgiske område”.
”Tidligt stadie af blærekræft er sjældent dødeligt, men hos op til 20 procent - afhængigt af sygdomsstadie - udvikler tumoren sig til den ofte livstruende muskel-invasive blærekræft. Det er kritisk at identificere patienter med høj risiko for sygdomsudvikling, da man derved kan behandle dem tidligt og aggressivt med BCG immunterapi eller fjernelse af blæren. Vi er desværre ikke i stand til optimalt at forudsige sygdomsaggressivitet, hvilket gør det udfordrende for læger at vælge det optimale behandlingsregime og med nye behandlingsmodaliteter på vej, bliver dette tiltagende kompliceret.
For at forbedre behandlingen af disse patienter er det vigtigt at få et dybere kendskab til hvilke biologiske mekanismer, der driver sygdomsudviklingen. Dette er svært, da blærekræft er en heterogen gruppe af tumorer med forskellige komplekse sygdomsmekanismer. Der er efterhånden enighed om, at et lag af molekylært data ikke er tilstrækkeligt til at forstå denne kompleksitet. Vi er derfor – med hjælp fra NEYE fonden - i gang med et omfattende studie, hvor vi analyserer de enkelte tumorer fra flere vinkler samtidigt. Helt konkret vil vi kigge på genudtryk, mutationer, kopi-nummer forandringer og immunceller. Ved hjælp af avanceret automatisk maskinindlæring vil vi identificere mønstre på tværs af de molekylære lag, der kan forklare forskel i sygdoms aggressivitet samt identificere nye behandlingsmål. Forhåbentlig finder vi nogle af de brikker, der mangler i forståelsen af denne kræftform”.
”Tumorer i hjernehinden er en alvorlig sygdom med mange følgevirkninger. Tumor opstår oftest i 50-60 årsalderen, og med en stigende population af mennesker i denne aldersgruppe, ser vi også øget forekomst af hjernehindetumorer. Tumor presser på hjernen, og kan give epilepsi, lammelser og varige mén, og kan i nogle tilfælde også invadere hjernevævet og besværliggøre operation og forværrer prognosen. Nuværende behandlingsmuligheder består af: 1) kirurgi med det formål at fjerne hele tumor 2) strålebehandling for tumorer, der kommer igen flere gange 3) kemoterapi på forsøgsbasis, der indtil nu ikke har vist sig at have effekt.
Modsat andre hjernetumorer, er hjernehindetumorer tilgængelige for systemisk terapi, da de ligger udenfor blod-hjerne barrieren. I mange andre kræftformer har immunterapi vist sig at øge overlevelse og give effektiv behandling. Immunterapi i andre kræftformer bygger på en forståelse af kræftformens immuncellesammensætning og receptorer på disse cellers overflade. Den samme forståelse har vi endnu ikke om hjernehindetumorer, og der er derfor et behov for at afklare immunsystemets rolle i hjernehindetumorer for at kunne udvikle behandlingsmetoder, som vi ved, virker i andre kræftformer.
Formål med projektet:
1) At undersøge immuncellesammensætningen i hjernehindetumorer, for at afklare immunsystemets rolle i denne sygdom.
2) At undersøge celletype og biomarkører, der driver hjerneinvasion, i grænselandet mellem hjernehindetumor og hjerne.
Denne nye viden vil give os en dybdegående forståelse af forholdet mellem immunsystem og hjernehindetumor, og forhåbentligt føre til gennembrud inden for behandlingsmuligheder for en tumortype, der med sin beliggenhed uden for blod-hjernebarrieren, faktisk er tilgængelig for immunterapi.
”Min ph.d. omhandler personaliseret behandling af kræftpatienter. Personaliseret behandling af kræftpatienter har de seneste år undergået en rivende udvikling og tegner til at blive et af de helt store fremskridt i udviklingen af ny kræftmedicin. Begrebet dækker over behandling, som er målrettet den enkelte patient, således at medicinen rammer netop de molekylære ændringer i kræftcellerne, der forårsager sygdommen. Min ph.d. er tilknyttet det danske projekt ProTarget, der går ud på at finde ud af om nogle af de målrettede lægemidler, som er godkendt til en bestemt kræftsygdom, også virker på patienter med en anden kræftdiagnose.
Personaliseret behandling af kræftpatienter er yderst specialiseret, og der er få forskningsinstitutter i verden med ekspertise indenfor dette område. Udviklingen af personaliseret behandling af kræftpatienter kræver derfor et tæt internationalt samarbejde.
NEYEs bevilling støtter mit udlandsophold på Europas mest anerkendte kræfthospital på Institute Gustave Roussy (IGR), Frankrig. Der forventes i forbindelse med dette ophold at opnå ny viden inden for resistens mekanismer for personaliseret behandling af kræftpatienter samt at etablere et samarbejde imellem Rigshospitalet og IGR, som forhåbentlig vil få stor betydning i fremtiden.”
