NEYE søger en ambitiøs og erfaren butikschef til Roskilde

Til vores butik beliggende på RO´s Torv, søger vi en stærk og motiveret butikschef med passion for at sælge og udvikle salget i vores butik for de kommende år. Din rolle som butikschef bliver at sikre den gode oplevelse for vores kunder og samtidig skabe solid udvikling og resultater i butikken. Du skal have lysten til en travl hverdag med udfordringer og evnen til at motivere, inspirere og udvikle dit team til at blive endnu bedre.

 

Jobindhold:

Butikschefens ansvarsområde vil være at løse alle de opgaver, der er i forbindelse med den daglige drift i en butik. Du skal trives med at arbejde selvstændigt og have ansvar, samt at blive målt på din indsats. Du har selv en aktiv rolle på salgsarealet og kommer ikke til at bruge tiden på kontoret. Du vil have et tæt samarbejde med regionschefen om de overordnede mål, men du vil have frie hænder til at udøve den salgsledelse, som leverer de bedste kundeoplevelser og salgsresultater.

Dine Primære arbejdsopgaver:

Videreudvikle butikken og personale med fokus på kvaliteten af salg og service, samt sørge for at butikken altid fremstår salgsklar og indbydende for vores kunder. 

Opfølgning på salget i butikken

Efterlevelse af fastlagte budgetter i samarbejde med Regionschefen

Efterlevelse af KPI’er som er fastlagt (Basket size mv.)

Udarbejdelse af bemandingsplaner

Sikre at personalet i butikken til enhver tid lever op til givne målsætninger

Opfølgning på medarbejdernes salgsperformance og service

Eksekvering af kampagner og salgsfremmende tiltag

Jobprofil:

Du har stor erfaring med personligt salg fra detailhandel og gerne modebranchen. Derudover har du evnen til at skabe motivation, trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne. Du sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde og gøre en positiv forskel. 

Du elsker at sælge, gå foran og videreudvikle salget

Du har en kundeorienteret serviceopfattelse

Du kan dokumentere flotte resultater, opnået gennem din ledelse og engagement

Du er selvstændig og ikke er bange for at tage fat

Du er proaktiv, initiativrig og viser engagement i jobbet

Du har et højt energiniveau og en positiv livsindstilling

Vi tilbyder:

Et interessant job i en dynamisk modevirksomhed, hvor kvalitet og funktionalitet, samt det gode formål er i fokus. Du vil have et tæt samarbejde med regionschefen og rig mulighed for medindflydelse. Vi er et team af engageret kollegaer, der arbejder for fælles mål i et uformelt og positivt arbejdsmiljø.

Løn efter kvalifikationer, bonusordning samt en attraktiv personalekøbsordning. 

Tiltrædelse: Den 1. august 2024 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/ugen.

Vi vurderer løbende de indkommende ansøgninger, så send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi ansætter så snart den rigtige kandidat er fundet. 

Ansøgning og CV med billede sendes via Jobindex 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Regionschef Karina Renosto på telefon 51146938.

Støt op om en god sag

w04_SpotComponentCTA_1600x960_LOGO_v2.jpg